Tadeusz Kantor, 1915-90, polsk maler, scenograf, instruktør og teoretiker. K stiftede under 2. Verdenskrig Podziemny Teatr Niezależny (Det Uafhængige Undergrundsteater) og i 1955 det avantgardistiske Teatr Cricot 2, der de næste 20 år vakte furore med Stanisław I Witkiewicz-forestillinger. Fra 1975 udviklede og praktiserede han en teori om Teatr Śmierci (Dødens Teater), hvor den sceniske realitet fik tillagt en metafysisk forlængelse i et sofistikeret spil med multirum, ‘bio-objekter’, mannequiner og autonome teaterhandlinger dirigeret og ledsaget af K, som varetog kunstnerrollen midt i scenebilledet, bl.a. i Umarła klasa (Den døde klasse) 1975 og Wielopole, Wielopole 1980. Ks teater opnåede aldrig officiel status i Polen, og drev derfor en omfattende rejsevirksomhed verden over og skabte sig ad den vej en varig anerkendelse som ét af det 20. årh.s mest betydningsfulde teatertiltag. For at sikre de næste generationer overlevering af sine idéer oprettede K 1980 Cricoteka-arkivet i Kraków, der fortsat fungerer som Ośrodek Dokumentacji Sztuki Tadeusza Kantora (Dokumentations Center for Tadeusz Kantors Kunst).
Bibliografi: Kantor, T A Journey Through Other Spaces. Essays and Manifestos 1944-1990 1993; Walczak-Andersen, E ‘Vandhønen dyppet i vand. Stanislaw I. Witkiewicz versus Tadeusz Kantor’ i Scavenius, A & Jarl, S SceneSkift 2001; Walczak-Andersen, E & Seligmann, T Tadeusz Kantor. Tegningens rum – Det mentale rum (Cambriolage) 2003.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.