Tadeusz Różewicz, 1921-2014, polsk dramatiker og digter. R var ved siden af Witold Gombrowicz og Sławomir Mrożek en af efterkrigstidens mest indflydelsesrige dramatikere. Debuterede 1960 med Kartoteka i Teatr Dramatyczny (Kartoteket DRradio 1964). R stræbte konsekvent efter destruktionen af den dramatiske form med brug af collage-teknik, småscener udfoldet i spillet med tilfældet, ligheder og modsætninger, og hovedtemaer hentet fra dagligdagens apatiske rutinegange, i Rs fraseologi: Vor lille stabilisering, som kaster skygger af mistillid over både traditionen og fremtiden.

Dramatiske værker: Laokoon-gruppen 1962 (DRradio 1972); Vidnerne eller Vores lille stabilisering 1963 (Team Teatret 1971); Akt med afbrydelser 1964; The Witnesses and Other Plays 1970.

Bibliografi: Milosz, C The History of Polish Literature 1983.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig