Teatr im. Juliusza Słowackiego, polsk teater i Kraków, pl. Św. Ducha 1. Åbnet 1893 som Teatr Miejski (Byens Teater) under ledelse af Tadeusz Pawlikowski. Skiftede navn på romantikeren Juliusz Słowackis 100-års fødselsdag. Teatret fik hurtigt en national, næsten legendarisk status under stærk påvirkning fra den nye kunstneriske bevægelse Młoda Polska (Det Unge Polen), historisk primus motor for udviklingen af polsk scenografi. De første ledende kræfter satsede på den nyeste dramatik, bl.a. af symbolisten Stanisław Wyspiański, som i perioden 1897-1907 var knyttet til teatret. Premieren på Wyspiańskis Wesele (Brylluppet) 1901 var teatrets allervigtigste. Den markerede det moderne gennembrud i polsk teater.

Teatrets hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig