Historien om børnelitteratur

Efter 1932

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.


Ovenfor er omtalt, at der lige efter 1932 sker flere formeksperimenter i danske billedbøger, og at flere forfattere føler sig forpligtet på det, man betragter som en „moderne” virkelighedsopfattelse i skildringen af natur og teknik og – og ikke mindst – en „moderne” pædagogik, dvs. den antiautoritære reformpædagogik, som for alvor slår igennem i 1930'erne. Lægges dertil en vis politisering, sjældent så markant som i Scherfigs Hvad lærer vi i skolen?, men dog med et samfundskritisk sigte, tegner sig billedet af, hvad man kunne kalde den kulturradikale billedbog.

Dermed står tidens to store børnelitterære genrer, romanen og billedbogen, i et modsætningsforhold til hinanden, både hvad angår formmæssige eksperimenter og politisk grundholdning. For mens en stor del af billedbøgerne og andre småbørnsbøger forholder sig fornyende til formsproget og kritisk til samfundet, finder man i romanerne i overvejende grad en både form- og samfundsbevarende tendens, dog med visse undtagelser, fx de tidligere omtalte Bibi-bøger.

Herluf Jensenius' tegning til Kaj Munks udgave af „Farisæeren og Tolderen” i Jesus' Historier. Genfortalt for de smaa (1943).

Blandt illustratorerne i perioden frem til begyndelsen af 1960'erne er ud over de allerede nævnte Ernst Hansen (1892-1968), Herluf Jensenius (1888-1966), Herluf Bidstrup (1912-88), Ingrid Vang Nymann (1916-59), Jørgen Clevin (1920-93), Ernst Clausen (1921-65) og Marlie Brande (1911-79). Disse vil blive præsenteret kort i det følgende. Arne Ungermann, Egon Mathiesen og Ib Spang Olsen omtales grundigere senere.

Ernst Hansen var debuteret i 1927 med tegninger til digteren Hans Hartvig Seedorff Pedersens (1892-1986) ABC, som i 1944 blev genudgivet med titlen Her kommer Dyrene. Ernst Hansen rejste en del i Grønland og deltog bl.a. i nogle af Knud Rasmussens ekspeditioner. Det inspirerede ham til hans populæreste bog, Palo i Grønland (1949).

Herluf Jensenius blev som tegner mest kendt for sine humoristiske bidrag til Berlingske Tidende gennem en årrække under dæknavnet „Ærbødigst”. Han første store opgave som illustrator af børnebøger var tegningerne til den meget udbredte læsebog Svanebogen (1932). I 1939 illustrerede han en bogudgave af Peter Fabers julesang Sikken voldsom Trængsel og Alarm, og han fortsatte med juletegninger i en ny udgave af Johan Krohns Peters Jul i 1942. I det hele taget tog han gerne udgangspunkt i ældre tekster, også salmer som N.F.S. Grundtvigs Velkommen igen Guds Engle smaa, som blev til en billedbog i 1948, og bibelske tekster som i Kaj Munks Jesus' Historier. Genfortalt for de smaa fra 1943.

Sidstnævnte indledes med en henvendelse til læserne: „Goddag, Børn. Er der nogen af jer, der godt kan lide Historier? Jeg kender en, der kan en Masse. Det er Jesus.” Kaj Munk flytter fortællingerne om den barmhjertige samaritan, de betroede talenter og den fortabte søn til et moderne miljø, godt understøttet af Jensenius' godmodigt-ironiske tegninger.

Jensenius illustrerede også H.C. Andersen, bl.a. den store jubilæumsudgave i anledning af 150-året for digterens fødsel i 1955 med 275 tegninger.

Herluf Bidstrup var ligesom Herluf Jensenius bladtegner, bl.a. ved Land og Folk, hvor han blev kendt for sine hvasse kommentarer og tegninger af den klassiske kapitalist med stor mave og høj hat. Han bidrog også til de satiriske årbøger Svikmøllen og Folkets Jul, og han illustrerede Ellen Siersteds (1895-1988) Børnene paa Rejse (1949) og Harald H. Lunds Børnebog for Voksne (1940). Mest markant er dog Peter Flamme (1945) med tekst af Kamma Laurents. Det er en advarsel til børn om at omgås ild med forsigtighed. Peter leger i bogstavelig forstand med ilden og bliver til et flammemonster, der får vennen til at kaste sig ud ad vinduet fra 4. sal. Som i så mange andre børnebøger af denne art viser det sig blot at være en drøm.

Danske Ingrid Vang Nymann, som boede det meste af sit liv i Sverige, blev Astrid Lindgrens første tegner. Det er således hende, der har lavet de velkendte tegninger til Pippi-bøgerne, den første Pippi Långstrump (1945), og til Alla vi barn i Bulderbyn (1947) og de følgende bind i serien. Det blev til en lang række andre illustrationsopgaver for svenske forlag. Som maler af interiører var hun inspireret af svenske Carl Larsson (1853-1919).

Jørgen Clevin, som var læreruddannet, opnåede i 1970'erne stor popularitet for sine udsendelser for mindre børn i tv. Her sad han, rund og venlig, og klippede og klistrede til inspiration for børnene og deres forældre. Allerede i 1945 var han debuteret med billedbogen Rasmus om strudsen, som bliver fanget i Afrika og ført til Zoologisk Have i København. Trods den meget flinke, gamle dyrepasser savner Rasmus de andre dyr i Afrika, men bliver glad igen, da han opdager, at de alle sammen findes i haven. Bogen blev i 1970'erne mødt med kritik for sine tegninger af den afrikanske befolkning, ikke mindst „negerhøvdingen”, også omtalt som „overnegeren”.

I 1955-58 redigerede Clevin Alle Børns Blad, og han forsatte med at skrive og tegne en del billedbøger, bl.a. Joakim og Jakob (1965), som udviklede sig en serie, Tigersjov i bilen (1966), som var lavet for benzinselskabet Esso som en del af et salgsfremstød, Det lille røde tog (1967), Nikkolajsen (1967) og en lang række aktivitetsbøger, fx serien Clevins legebog i syv bind 1968-72. Bøgerne var tegnet i en enkel streg og med klare, afgrænsede farver, i Rasmus især gule og røde farver. En del af bøgerne blev oversat til flere sprog.

Ernst Clausens navn er især knyttet til Lange Peter Madsen (1950) med tekst af Halfdan Rasmussen (se Halfdans ABC) og med det specielle format 14 x 36 cm, som giver plads til at tegne den „lille Peter Madsen”, som bliver endog meget lang efter en tur i Olines rullemaskine. Det er den gamle barnedrøm om at blive voksen, som her bliver realiseret. Men når man er „over fire meter”, er det ikke sjovt i længden, og Peter må da også hurtigt konstatere: „Hvor er det trist at være voksen!” Forløsningen kommer, da Peter får en melsæk i hovedet, for „nu er Peter atter Peter”, og da han stadig ser lidt bleg ud, får han til sidst pandekager af sin mor, „det kære væsen”.

Halfdan Rasmussen og Ernst Clausen havde tidligere samarbejdet om Tullerulle Tappenstreg spiste gummibolde (1949) og det fortsatte med Den lille frække Frederik og andre børnerim (1951) og de syv samlinger af Tosserier (1951-57), hvortil også Arne Ungermann bidrog. Tosserier var dog ikke skrevet for børn.

Marlie Brande var både maler, tegner og forfatter. Blandt hendes kendteste bøger er børnebogsdebuten Da skoene løb med Laura (1962) og Tine med kikkerten (1973), sidstnævnte et fint blyantstegnet portræt af en nysgerrig lille pige. Da skoene løb med Laura, som Marlie Brande modtog den ministerielle børnebogspris for i 1963, er en kort realistisk fortælling med et fantastisk element, hentet fra tingseventyrenes verden. Laura har fået nye sko, og dem er hun så glad for, at de gamle sko bliver jaloux. Derfor stikker de af med hende, da de en dag får lejlighed til det, langt ud på landet, og de vender først sammen tilbage hen på aftenen, mange oplevelser rigere, og Laura er igen glad for sine gamle sko.

Marlie Brande illustrerede også Anne Sophie Seidelins Folkeeventyr og remser (1970) og Bibi og Franz Berliners Alene hjemme (1972), ligesom hun fra og med 1942 tegnede til H.C. Andersen-eventyr; eksempler herpå findes i Fortællinger (2003). I 1965-68 udgav hun Nikolaj-bøgerne, den første Nikolaj og Nik og Nok.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

© Dette billede må du ...

Herluf Jensenius' tegning til Kaj Munks udgave af „Farisæeren og Tolderen” i Jesus' Historier. Genfortalt for de smaa (1943).

Viser 1 af 1 billeder

Denne artikel stammer fra Historien om børnelitteratur

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Ernst Hansen
1892-1968, dansk tegner, grafiker og maler. Hansen b ...Artikel i Den Store Danske
Marlie Brande
egl. Amelie Marie , 1911-1979, dansk tegner. Marlie ...Artikel i Den Store Danske
Egon Mathiesen
 25.11.1907-14.8.1976, maler. Født i Esbjerg, død på ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
Arne Ungermann
Arne Ungermann Jørgensen ,  11.12.1902-25.2.1981, t ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
Marlie Brande
Amelie Marie Brande ,  29.9.1911-18.9.1979, tegner. ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
Egon Mathiesen
1907-1976, dansk maler. Efter studier i kun ...Artikel i Den Store Danske
Ernst Hansen
Ernst Henry Theodor Hansen ,  29.10.1892-8.5.1968, ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
Herluf Bidstrup
 10.9.1912-26.12.1988, tegner. B.s far var dekor ...Artikel i Den Store Danske
Ernst Clausen
 11.1.1921-20.1.1965, tegner. Født på Frbg. (Solbjer ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon

Om artiklen

Oprindelig forfatter
TW
13/02/2012
  • Læst 1670 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki