Bogmarkedet

I slutningen af 1800-tallet begynder det offentlige gennem skoler og biblioteker for første gang i børnelitteraturens historie for alvor at købe bøger sigtende mod børns fritidslæsning, et begrænset antal bøger ganske vist, men nok til, at man på forlagene bliver opmærksomme på, at der her er et marked.

Og forlagene står godt rustet. Udviklingen inden for bogteknologien går stærkt. I løbet af et halvt hundrede år bevæger man sig fra håndsats over maskinsats til fotosats, og cylinderpressen, som er kommet til Danmark i 1825 under navnet „hurtigpressen”, og som gør det muligt at trykke store oplag til en billigere pris, bruges efterhånden ved produktionen af så at sige alle bøger.

Samtidig organiserer bogmarkedet sig. Der sker løbende en klarere og klarere opdeling mellem forlag og boghandlere, som ligeledes klarere og klarere ser, at de på mange måder har modsatrettede interesser. Både boghandlere og forlæggere samles ganske vist i Den danske Boghandlerforening i 1905, men en del forlæggere bryder ud og danner Den danske Forlæggerforening i 1906.

Internationalt er der for første gang skabt noget, der ligner orden inden for ophavsret med det formål at sikre forfattere og andre kunstnere. Det sker med Bernerkonventionen i 1886.