Historien om børnelitteratur

Tegneserier

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.


Eksempler på tegnede billedforløb for børn finder man langt tilbage i tiden, bl.a. kender vi dem fra de omtalte billedark; også flere af børnebladene fra sidste halvdel af 1800-tallet har sådanne billedforløb. Begrebet tegneserier er dog tæt knyttet til avismediet. I sidste årti i 1800-tallet er avismarkedet i USA præget af stor konkurrence, hvilket fører til krav om mere underholdende stof, og da det fra og med 1893 bliver muligt at trykke i flere farver, bliver tegneserier en populær del af avisen. Og børnene læser med.

Som den første avistegneserie regnes normalt Richardt Outcaults (1863-1928) The yellow Kid fra 1895, trykt i New York World. Nogen tegneserie i moderne forstand var det knap nok, for historien fortaltes i kun ét billede. Derfor betragter mange i stedet Rudolph Dirks' (1877-1968) The Katzenjammer Kids fra 1897 som den første. Her har vi en serie, hvor der dag efter dag fortælles en kort historie, nærmest en tegnet vittighed. Det bliver denne form, som kommer til at dominere tegneserierne i de kommende år. The Katzenjammer Kids (på dansk: Knold & Tot) var i øvrigt inspireret af den tyske satiriker Wilhelm Buschs (1832-1908) billedbog Max und Moritz (1865) om to frække drenge. En anden tidlig amerikansk avistegneserie, som også slog igennem i Danmark, var Georg McManus' (1884-1954) Bringing up Father (1912, på dansk: Gyldenspjæt).

Tegneren Valdemar Andersen bidrog med flere tegneserier i bladet Klods Hans, således også denne episode fra 29. oktober 1905.

I de følgende år udvikledes genren til at være en i overvejende grad humoristisk, episodisk billedfortælling, typisk med replikkerne indsat i talebobler, på hverdage fortalt på tre-fire billeder, i avisernes søndagsudgaver ofte som tre billedrækker med i alt 9-12 billeder. De moderne album, magasiner og hæfter med tegneserier slår først for alvor igennem i 1930'erne.

I Danmark dukker billedfortællinger for alvor op i 1880'ernes og 1890'ernes blade, bl.a. Illustreret Familiejournal og Nordstjernen, og omkring 1900 breder fortælleformen sig, også til børn. I det satiriske blad Klods Hans, hvis første nummer udkommer i 1899, er illustratorer som Alfred Schmidt (1858-1930), Carl Røgind (1771-1933) og Valdemar Andersen (1875-1928) leverandører af især helsides tegneserier, bl.a. præsenteret på bladets forside.

Nogen større begejstring mødte de nye tegneserier ikke blandt tidens pædagoger og forkæmpere for børnebiblioteker. Niels K. Kristensen omtalte tegneserier på denne måde i Vor Ungdom i 1911: „Boghandlerne stiller dem paa den mest iøjnefaldende Plads i deres Vinduer. Bladene roser dem i høj Toner, og Folk køber dem i Massevis. Men noget værre Stads kan man næppe finde. Hvis Folk metodisk arbejdede paa at ødelægge deres Børns Smag og Skønhedssans, kunde de ikke finde bedre Hjælpemidler.” Fyrre år senere blev tonet skærpet yderligere under debatten om „den kulørte litteratur” (se Den kulørte litteratur).

Robert Storm Petersen introducerede 7. november 1922 en pingvin i sin Peter Vimmelskaft-serie. Det blev til Peter og Ping. Storm P. leverede mere end 8000 Peter og Ping-episoder til dagbladet B.T.s hverdagsudgaver. Dertil kom episoder i søndagsudgaven.

Den store danske tegneserietegner blev Robert Storm Petersen (1882-1949), oftest blot omtalt som Storm P., kendt også som maler, skuespiller og forfatter. Hans første tegneserie var De tre smaa Mænd og Nummermanden fra 1913, som idémæssigt lå tæt på Knold & Tot. To år senere udgav han en samling af de monologer, han optrådte med som skuespiller, 13 Øre – alt iberegnet. Han største succes blev Peter og Ping, som første gang optrådte i dagbladet B.T. i 1922. Serien vandt international udbredelse, og Storm P. tegnede episoder frem til sin død i 1949.

Storm P. illustrerede også børnebøger. Kendtest er tegningerne til Kamma Laurents' Spørge-Jørgen (1944) om drengen, der spørger for meget, får en endefuld og bliver lagt i seng, hvor han så kan ligge og spørge „næsten som en helt fornuftig Dreng: Hvoffer fik jeg ingen Pandekager? Hvorfor maa jeg ikke lege mer? Hvorfor har jeg dog saa ondt i Numsen? Jeg skal aldrig spørge fjollet mer!”. Storm P. illustrerede også andre Laurentsbøger, bl.a. Pille Sidse (1949), og Claus Eskildsens meget udbredte Ole Bole ABC (1927), ligesom han tegnede en hel række såkaldte „Fluer” i form af enkelttegninger, tit med filosofiske vagabonder som hovedpersoner, sådan som man også kendte det fra hans monologer.

Noter

Om tegneseriernes historie, se Anders Hjorth-Jørgensens Tegneseriernes historie (1983) og De danske tegneseriers historie (1985) samt Ole Knudsen, Kristoffer Mogensen og Jakob Stegelmanns Gyldendals Tegneserieleksikon (1991).

Robert Storm Petersens og Kamma Laurents Spørge Jørgen er i sin helhed gengivet i antologien Kanon i dansk 0-2 (2005).

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Tegneren Valdemar Andersen bidrog med flere tegneserier i bladet Klods Hans, således også denne episode fra 29. oktober 1905.

© Dette billede må du ...

Robert Storm Petersen introducerede 7. november 1922 en pingvin i sin Peter Vimmelskaft-serie. Det blev til Peter og Ping. Storm P. leverede mere end 8000 Peter og Ping-episoder til dagbladet B.T.s hverdagsudgaver. Dertil kom episoder i søndagsudgaven.

Viser 2 af 2 billeder

Denne artikel stammer fra Historien om børnelitteratur

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
tegneserier
fortælleform, der kombinerer tekst og tegning ...Artikel i Den Store Danske
avistegneserie
indtil udgivelsen i 1933 af det første tegnes ...Artikel i Den Store Danske
K. Kristensen
Kristian Kristensen ,  14.5.1841-6.11.1918, højskol ...Artikel i Dansk Biografisk Leksikon
Robert Storm Petersen
Storm P. , 19.9.1882-6.3.1949, dansk tegner, ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
TW
13/02/2012
  • Læst 1788 gange

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki