Side fra den mest udbredte ABC nogensinde, nemlig Ole Bole ABC fra 1927 af Claus Eskildsen m.fl. med illustrationer af Robert Storm Petersen. Frem til omkring 1960, hvor den stadig var i brug enkelte steder, solgte den op mod 900.000 eksemplarer. Blandt andre ABC'er med stor gennemslagskraft i første del af 1900-tallet var Dora Sandel og Sigfred Degerbøls Svanebogen (1932).

.

Nye skolelove med klarere mål og skærpede krav skaber selvfølgelig behov for nye skolebøger, og de kommer da også i rigt mål til brug i faget dansk, både dækkende den tidligste undervisning, dvs. ABC'er, og det skriftlige og mundtlige arbejde på mellemste og ældste klassetrin.

Læsebøgerne for de mellemste og ældste klassetrin bliver fra starten helt domineret af ældre dansk litteratur. Faget dansk skal åbenlyst bygge på og præsentere den nationale kulturarv. I Børnenes danske Læsebog for 6. Skoleaar fra 1907 er de repræsenterede forfattere bl.a. Adam Oehlenschläger, Christian Winther, H.C. Andersen (med mange tekster), N.F.S. Grundtvig, Holger Drachmann og Meir Aron Goldschmidt. Indledningsdigtet er – helt typisk -Oehlenschlägers „Danmark”.

Der er dog nogle, som tidligt reagerer på læsebøgernes valg af tekster og selve det forhold, at brugen af en læsebog binder læreren. En lærer, Axel Dam, skriver i artiklen „Om Danskundervisnings Stof” i Vor Ungdom (1904): „Skal Læsestof interessere, maa det vælges for Tilfældet af den Lærer, der skal bruge det, til den Klasse, han vil bruge det i.” Det kan man kalde en fyndig og tidlig kommentar til den kanondebat, som fandt sted i Danmark i 2004.

I en anden artikel, „Litteraturen og Skolen”, skrevet af Kristian Kjær i Vor Ungdom i 1921, rettes blikket mod den nyere litteraturs svage placering i læsebøgerne:

"I Skolens Litteraturundervisning sidder Katekisationen endnu i Højsædet […] man skal altid gaa ud fra Elevernes nærmeste Forestillingskreds. Men i Litteraturundervisningen naar Skolerne aldrig til at berøre den Litteratur, der er skabt i Barnets egen Tid! Ja, Eleverne gaar oven i købet med den Forestilling, at det er en Forbrydelse at læse de Bøger, deres samtidige har skrevet. Bøger, der i Tidens Sprog taler om Tidens Mennesker […]"

Der blev ikke lyttet meget til denne kritik, og selv langt op i 1960'erne dominerede de kronologisk ordnede litteraturudvalg, især på de ældste klassetrin. Af Mette Winges Danske læsebøger 1900-1959 (1974) fremgår det, at de ti mest læste forfattere i skolen i denne periode – i rækkefølge – var: Grundtvig, Oehlenschläger, Drachmann, H.C. Andersen, Blicher, Winther, Ingemann, Aarestrup, Hauch og Wessel. Selv i Den blå Betænkning, som i 1960 blev 1958-folkeskolelovens undervisningsvejledning, advaredes der ikke alene mod såkaldt „underlødig litteratur”, men også mod tidens børnelitteratur i almindelighed (se Overgangen 1964-1967 - Skolen).

Noter

Om skolebøger i første del af 1900-tallet, se også V. Skovgaard-Petersen (red.): Skolebøger i 200 år (1970).

Vejviser

Værket Historien om børnelitteratur udkom i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet Skolebøgerne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig