Flere af de illustratorer, som debuterer i sidste del af 1900-tallet, fortsætter med lave billedbøger og illustrere fx romaner og børneblade også efter 1900, og der er ikke tale om noget større brud i udviklingen fra biedermeiertidens billedbøger. Det gælder allerede nævnte illustratorer som Hans Tegner, Lorenz Frölich, Frants Henningsen, Erik Henningsen, Alfred Schmidt, Poul Steffensen og Carl Thomsen. Det er stadig sådan, at flere af tidens kendteste malere også illustrerer børnebøger. For nogles vedkommende udvikler det sig til et egentlig illustratorskab, som vi kender det fra brødrene Henningsen, for andre bliver det blot til en enkelt eller ganske få titler.

Det sidste er maleren Johannes Larsen (1867-1961) et eksempel på. Han illustrerede i 1905 skolemanden Christen Kolds (1816-70) Historien om en lille Mis, som første gang var blevet skrevet ned efter Kolds fortælling af Julie Hein (1822-1902) til brug i Læsebog med Billeder for Smaabørn i 1865. Historien om en lille Mis handler om en kattekilling, som skal lære af fange mus, men hele tiden forhindres i det af de andre musespisende dyr, væselen, uglen og ræven, der gerne vil beholde den begrænsede musebestand for sig selv. Til sidst lykkes det den lille mis at fange en mus, som den stolt kan præsentere for sin mor. Det hele er fortalt i otte billeder, hver forsynet med nogle få linjers tekst. Johannes Larsen beskæftigede sig med denne historie flere gange. Ud over bogen fra 1905, udgivet af Foreningen Fremtiden, blev den i 1940'erne omsat til både oliemalerier og træsnit. Træsnittene blev brugt i bogform i 1954. Johannes Larsen er ikke mindst blevet kendt som „fuglemaleren” med centrale værker som Knortegæs, Regntykning (1908) og Edderfugle ved Vesterrevet, Sprogø (1913). I 1930'erne lavede han en serie på 24 akvareller over H.C. Andersens „Den grimme Ælling”, der udkom som bog i 1955.

Blandt illustratorer, som slår igennem lige omkring eller efter 1900 skal her omtales Louis Moe og Rasmus Christiansen, samt Carl Røgind og Valdemar Andersen, som begge kunne andet end at lave tegneserier i voksen- og børneblade, og Axel Mathiesen.

Både de mere etablerede og de nyere tegnere dækker et bredt felt af udtryksformer, selvom den virkelighedsnære, for ikke at sige nøgterne gengivelse synes at dominere. Hos nogle, ikke mindst brødrene Henningsen, med et socialt sigte. Men vi møder også mere humoristiske tegninger, som glider over i karikaturen, især i børnebladene. De markante udenlandske strømninger, som kan samles i stilretningen jugend, art nouveau eller skønvirke er den meget produktive Louis Moe næsten alene om at repræsentere i Danmark.

Sagen er nemlig, at udenlandske strømninger, når det drejer sig om illustrationer sigtende mod børn, kun slår meget lidt igennem i Danmark i denne periode. De især engelske bøger oversættes kun i yderst begrænset omfang. Det store navn er her Walter Crane (1845-1915), men også Randolph Caldecott (1846-86) og Kate Greenaway (1846-1901) hører med. Cranes billeder blev udstillet i Stockholm i 1896 til stor inspiration for de svenske illustratorer Ottilia Adelborg (1855-1936) og Elsa Beskow (1874-1953). Cranes kendteste værk er Flora's Feast. A Masque of Flowers fra 1889. Adelborg laver Prinsarnas Blomsteralfabet i 1892, Beskow Blommornas Bok i 1905, samme år som Louis Moe i Danmark laver Blomsternes Bog. Der er ikke noget at sige til, at jugendstil på italiensk hedder stile floreale. Der er nemlig i denne stil en forkærlighed for det ornamenterede og dekorative, hvilket også ses i billedbøgerne for børn.

Louis Moe (1859-1945) var født i Norge, men bosatte sig i Danmark i 1875, da han blev optaget på kunstakademiet. Som maler udstillede han næsten uafbrudt på Charlottenborg-udstillingerne i perioden 1885-1942. Men det var som illustrator, han blev kendt. I 1891 begyndte han at illustrere for Alfred Jacobsen, og året efter debuterede han som børnebogsillustrator med Eventyret om Hans og Grethe med tekst af Johan Krohn. Heksen er her fremstillet som en trold, den første i en række af troldetegninger fra Moes side, tydeligt inspireret af den norske folkekunsts forestillinger om, hvordan en trold skulle se ud, dvs. sådan som Th. Kittelsen (1857-1914) og Erik Werenskiold (1855-1938) tegnede dem i Asbjørnsen og Moes samlinger af folkeeventyr.

Disse trolde møder vi også i en af de mere originale billedbøger omkring århundredskiftet, Mellem Trolde, hvor Moe samarbejder med forfatteren Emma Kraft (1844-1925), som inden da havde skrevet nogle fortællinger for børn, og komponisten Fini Henriques (1867-1940), som i 1909 skrev musik til balletten Den lille Havfrue.

Bogen er i virkeligheden det første danske multimedieprodukt. Tekst, tegninger og noder en vævet sammen på siderne. Meningen er, at den voksne skal sidde ved klaveret med barnet ved sin side. Barnet får da eventyret læst højt, kan se tegningerne og høre musikken til de indlagte sange. Nok så markant er det, at musikken også fungerer som lydkulisse. På siden, som er gengivet her, ser man, hvordan tekstens „Dump! Dump!” også slås an på klaveret.

Omkring århundredskiftet udgiver Moe en række billedbøger, hvor jugendstilen tydeligt slår igennem. Ud over den allerede nævnte Blomsternes Bog fra 1905 er det bl.a. Fuglebogen (1898) og Skovens Bog (1903), men også den meget populære Julemandens Bog fra (1899). Over tolv sider fortælles, hvordan julemanden så langt mod nord, at „selv Fridtjof Nansen forgæves har spejdet efter Røgen fra hans Arne”, er i gang med at gøre julegaverne færdige. Kort før juleaften kommer en engel og fortæller, at „Festen staar for Døren”, hvorefter de sammen drager af sted i følgeskab med en lille nisse, som de møder i skoven.

Moes produktion er enorm, bl.a. illustrerer han Tusind og en Nat (1899-1901), Vilhelm Andersens udgave af H.C. Andersens eventyr i 1926 og den svenske udgave af Asbjørnsen og Moes eventyr i 1936, og han mestrer alle tænkelige genrer og stilarter, hvilket fører til kritik for kunstnerisk opportunisme. Af andre værker kan nævnes en række dyrebilledbøger omkring 1920, bl.a. Den grønne Spillemand (1922), og i 1907 den første danske læsebog for de mindste, som anvendte ordbilledmetoden, Min første Bog af Margrethe Marstrand (1874-1948).

Rasmus Christiansen (1863-1940) tegnede både til magasiner, aviser (Politiken) og billedbøger, og sidstnævnte både for Alfred Jacobsen, Ernst Bojesen og Christian Erichsen. Hvad der har overlevet, er hans nationalistiske tegninger til H.P. Holsts (1811-93) Den lille Hornblæser (1894), Dannebrogsdagen (1913, byggende på B.S. Ingemanns Valdemar Sejr) og Ejnar Holms (1877-1962) Her kommer de danske Soldater (1915) – hvad de faktisk ikke gjorde på dette tidspunkt, fordi Danmark ikke deltog i 1. verdenskrig. Rasmus Christiansen, som også lavede anskuelsesbilleder med motiver fra 1700- og 1800-tallets liv på landet og malede store historiske optrin, blev kaldt Rasmus Kryds, fordi han ofte signerede sine billeder med et „RxChr”.

Carl Røgind (1871-1933) tegnede som nævnt tegneserier i blade for både voksne og børn, bl.a. i Børnevennen, men lavede også ca. 30 billedbøger, hvor den kendteste er Hulbogen (1916), som handler om dreng, der har fået fingre i en pistol, „som han ikke maatte røre”, hvilket han alligevel gør med det resultat, at kuglen – fordelt på 15 episoder – farter af sted for til sidst at blive stoppet af en bøf, som „var altfor sejg”. Ideen til denne bog stammede formentlig fra Peter Newells amerikanske The hole Book fra 1908, hvor en kugle når at ramme 23 genstande, før den stoppes, her af en tør kage. Også andre af Røginds bøger synes at have hentet inspiration hos Peter Newell.

Røgind bidrager også til den serie af såkaldte bastianader, som dukker op i begyndelsen af 1900-tallet, dvs. bøger, som bygger på den tidligere omtalte Der Struwwelpeter, på dansk: Den store Bastian. Som sådan kan Conrad Staugaards Historien om Otto, der krøb op i Vindueskarmen fra 1898 ses. Drengen falder ud af vinduet, og „der kom Blod i Masser”, hvorefter han sys sammen af lægen. Selve Bastianfiguren optræder i Flaa-Hans (1907); her arresterer tinsoldaterne drengen, fordi han ødelægger alt sit legetøj, og fører ham til dommer Bastian. Året efter udkommer Den ny Bastian, som bygger på og skærper originalværkets morale, men også henter inspiration i Otto-bogen fra 1898. Bastianaderne er barske historier.

Valdemar Andersen (1875-1928) var som de førnævnte tegnere en meget flittig bidragyder til blade og andre skrifter, bl.a. Klods Hans, Blæksprutten og Klokken 12 samt julehæfter og billedbøger. Men han var også en meget brugt portrætmaler; han har således portrætteret Johannes V. Jensen, Henrik Cavling og Henri Nathansen. For børn er han mest kendt for sine tegninger til Gustav Esmanns Ibs Rævejagt (1903) og Louis Levys udgaver af Samlede Børnerim (første udgave 1917), hvortil også Storm P. bidrog. Markant står hans 20 helsides firefarvede illustrationer til 1920-udgaven af Robinson Crusoe (der kom i en særlig udgave for mindre børn i 1926).

Axel Mathiesen (1882-1973) kom i høj grad til at præge børnelitteraturen i første halvdel af 1900-tallet med sine utallige bogforsider. Han fik tidligt optaget tegninger i Klods Hans og kom i kontakt med Christian Erichsens forlag, til hvis blade og julehæfter han bidrog. Han tegnede således forsiden til Børnenes Jul 1909. Ved siden af arbejdede han som reklametegner.

De første bogomslag tegnede han for forlaget E. Jepsersen (det senere Jepsersen & Pio), men snart leverede han til en række af de største forlag. Blandt de forfattere, hvis værker han på denne måde billedliggjorde for læserne, var Bertha Holst, Torry Gredsted, Gunnar Jørgensen, Marius Dahlsgaard og A. Chr. Westergaard. Da man skulle lave nye omslag til Peder Most-bøgerne, var det ligeledes Mathiesen, man henvendte sig til. Også Tarzan-bøgerne tegnede han til. Mathiesen illustrerede helt frem til sin død og nåede således at lave forsider til nogle af Sven Wernströms bøgers danske udgave. Fra og med 1920'erne var han tilknyttet spejderbevægelsen og tegnede til spejderblade. Ligesom Carl Røgind, Alfred Schmidt og Rasmus Christiansen havde han endvidere en stor produktion af julekort. Af egne billedbøger lavede han Mor's lille Gris (1915) og Vil du med? (1933). I 1926 illustrerede han et tobindsværk med H.C. Andersens Eventyr og Historier og i 1929 den første danske udgave af Carlo Collodis Pinocchio og hans forunderlige Eventyr.

Tegnerne havde i begyndelsen af 1900-tallet mange muligheder, betydeligt flere end i dag, også når der skulle tegnes for børn. Der udkom adskillige blade, magasiner og andre former for periodiske udgivelser, det var almindeligt udbredt at illustrere romaner for børn og unge, og der udkom stadig danskproducerede billedbøger. Typisk var det – sådan som det fremgår af ovenstående – at illustratorerne bredte sig over alle udtryksformer.

Noter

En mere omfattende gennemgang af billedbogens og den illustrerede bogs historie op til og efter 1900 findes i V. Stybes Fra billedark til billedbog (1983, s. 110-192).

Louis Moes Julemandens Bog findes gengivet i sin helhed i antologien Kanon i dansk 3 (2005).

Vejviser

Værket Historien om børnelitteratur udkom i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet Billedbøger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig