Ib Spang Olsen (f. 1922) modtog i 1972 børnelitteraturens „nobelpris” for illustratorer, H.C. Andersen-medaljen, uddelt af IBBY, dvs. International Board on Books for Young People. I 1962, 1963 og 1967 fik han Kulturministeriets børnebogspris og i 1980 samme ministeriums illustratorpris. Ib Spang Olsen fremstår som en ener i den danske billedbogs historie, side om side med Arne Ungermann og Egon Mathiesen.

Ib Spang Olsen begyndte som bladtegner i ugebladet Hjemmet og fortsatte i Politiken, hvortil han bl.a. bidrog med sine „foldebøger”, dvs. helsider, som kunne foldes sammen og klippes til et lille hæfte. Flere af hans kendte børnebøger begyndte som sådanne „foldebøger” i 1950'erne.

Efter endt læreruddannelse i 1943 var Ib Spang Olsen lærer frem til 1961, bl.a. ved Bernadotteskolen nord for København. Men allerede i 1944 debuterede han som illustrator med tegninger og omslag til Alphonse Daudets Helten fra Tarascon. Gennem årene løste han adskillige illustratoropgaver i romaner for voksne, bl.a. til Martin A. Hansens Løgneren, som først var radioroman og dernæst i 1950 blev trykt i Berlingske Aftenavis med denne introduktion: „Berlingske Aftenavis har faaet den unge Tegner Ib Spang Olsen, der staar fortrinligt til Martin A. Hansens litterære Form, til at illustrere Romanen med en tegning til hver Afsnit i Avisen.”

Det er dog billedbøgerne, Ib Spang Olsen især er blevet kendt for, ikke mindst i samarbejde med forfatteren Halfdan Rasmussen. Han har også selv skrevet tekst til billedbøger, bl.a. erindringsværket Lille dreng på Østerbro fra 1980. De første illustrationer for børn var i Prinsessen paa Troldbjerget og andre danske Eventyr (1946). To år efter indledtes samarbejdet med Halfdan Rasmussen med Fem smaa Troldebørn. Troldefamilien, dvs. far, mor og troldebørnene, bor i skoven, hvor de laver en „mægtig larm”, og da de møder en mand, æder de ham:

"[…] ham aad de op med Hud og Haarog skylled ned med Vand.Rent køligt Kildevand.Den ene spiste Armene.Den anden spiste Ben.Den tredie spiste Kroppen,Han var en forslugen en.Næh, hvor han smaskede."

Manden havde imidlertid forinden „drukket Brændevin og øl og stærk Likør”, hvorfor troldene bliver så dårlige, at de kaster det hele op. Og så kan de samle manden igen, desværre med hovedet sat omvendt på.

Det store gennembrud kommer i 1960'erne med bøger som Drengen i månen i 1962 og både Regnen, Blæsten og Det lille lokomotiv i 1963. Drengen i månen, som Ib Spang Olsen også har skrevet teksten til, er typisk med sin poetiske tilgang til tilværelsen i både tekst og billeder. „Manden i månen” ser i vandet en anden måne, og den vil han gerne møde. Det bliver månedrengens opgave at hente denne anden måne op til ham. Efter en længere, smukt anskueliggjort rejse finder månedrengen på havbunden et spejl, hvori måneansigtet har spejlet sig. Det tager han med til månemanden, som nu kan glæde sig over at se på en både smuk, flink og fornuftig måne.

I 1970 udgav Ib Spang Olsen Røgen, som forholder sig kritisk til forurening. En far, mor og to børn, dreng og pige, kører en tur på landet, hvor de forventer at finde frisk luft. Men de bliver klogere, for overalt møder de røg fra fabrikker og huse. Familien giver derfor deres bidrag til, at forureningen stoppes, dels morens gamle hat og en kaffekande, dels kontanter. Til sidst får de også repareret deres egen bil, så den heller ikke forurener. I det politiserede miljø omkring børnebogen i 1970'erne mødte bogen kritik, fordi den lod forureningsbekæmpelse være et anliggende for den enkelte familie i stedet for at angribe fabriksejerne. I det nystartede tidsskrift BIXEN kunne man læse (nr. 1, 1971):

"Hvad ligner det at lade familien i Røgen overrække fabriksdirektøren deres sparepenge, fordi han ikke selv har råd til at installere røgrensningsanlæg. Det er ansvarsforflygtigelse! Bogen afslører en politisk naivitet […]."

Ib Spang Olsen svarede igen i tidsskriftet. Især fremhævede han, at man over for mindre børn måtte bruge andre virkemidler og forklaringer, og at det vigtigste var, at selve problemet forurening blev sat på dagsordenen, også hos børn. I øvrigt betragtede han sig selv som socialist, og han så desuden sit virke som tegner for børn som også et pædagogisk projekt. Det var en pointe, han gentog i sin takketale, da han modtog H.C. Andersen-medaljen:

"Vi må nok ikke glemme, at når vi lægger vores arbejde frem for et barn, fungerer vi som opdragere, og vi har en pædagogs ansvar. Det er ikke afgørende, at vi ønsker at udtrykke os festligt og fantastisk eller på andre subjektive måder; kravene ligger på os. Vi må prøve at forstå barnets situation, dets indtryk og erfaringer […] Vi må gøre op, hvad vor egen rolle i virkeligheden er og acceptere den."

Det er blevet sagt om Ib Spang Olsens illustrationer, både til bøgerne og de mange plakater, han har lavet, at han har bevæget sig fra „renstreg til krible-krable”, og rigtigt er det, at han efterhånden udvikler en løs, næsten tøvende streg langt fra den skarpe og afgrænsende form, vi finder hos Arne Ungermann og Egon Mathiesen. Også farvelægningen er præget af overgange og nuancer mere end skarpt afskårne og ensfarvede flader.

Sammen med Halfdan Rasmussen lavede Ib Spang Olsen bl.a. Kaspar Himmelspjæt (1955), Himpegimpe og andre børnerim (1957), Pumpegris og andre børnerim (1959), Hokus Pokus og andre børnerim (1969) og Halfdans ABC (1968). I 1996 udkom Mariehønen Evigglad (1996).

Markant står også Ib Spang Olsens tegninger til H.C. Andersens eventyr, bl.a. til den japanske udgave i 1992. Blandt de børneromaner, han illustrerede, var Bjarne Reuters Slusernes Kejser i dennes 2. udgave i to bind i 1984.

Ib Spang Olsen har ikke alene skabt sit eget billedunivers, han har også udviklet sine egne teknikker, først og fremmest heliografiet, også kaldet „direkte kopi”, hvor billederne tegnes spejlvendt direkte på en film og altså ikke først på papir. På den måde bliver hver enkelt bogudgave i virkeligheden et originaltryk. En stor del af hans billedbøger er lavet på denne måde; den første var Abrikosia (1958) med tekst af Thea Bank Jensen. For tv, hvortil han lavede en del udsendelser, udviklede han den såkaldte „løbende streg”. Her skabes de tegninger, som man ser på tv, direkte, mens fortællingen bliver til. For netop tv lavede han også i 1980 julekalenderen Torvet.

Noter

Ib Spang Olsen-citatet er her hentet fra N. Christensens ovenfor omtalte bog.

Vejviser

Værket Historien om børnelitteratur udkom i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet Ib Spang Olsen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig