Inden 1900 har vi kun få kilder til belysning af, hvad børn faktisk læste i deres fritid, og hvilke værker og forfatterskaber de satte mest pris på. Men i de første årtier i 1900-tallet dukker flere egentlige læsevaneundersøgelser op, der koncentrerer sig om de faktisk læste og foretrukne forfattere og værker. Spørgsmål om omfanget af læsningen stiller man først for alvor fra og med 1970'erne.

Langtfra alle de tidlige læsevaneundersøgelser lever op til vor tids krav om forskningsmæssig forankring. I flere undersøgelser opfordres børnene blot gennem fx børneblade til at fortælle om deres foretrukne læsning. Men der er undersøgelser, som går mere systematisk til værks, og som bygger på et rimeligt repræsentativt udsnit af børn. Det gælder først og fremmest Christian Jensens undersøgelse af 1400 drenges og 650 pigers læsning, offentliggjort i Gads danske Magasin i 1906, C. Bierrings rapportering af udlånene fra Frederiksbergs såkaldte „Drengebogssamling”, offentliggjort i Bogens Verden i 1918, og L.M. Hunøs spørgeskemaundersøgelse med mere end 3000 medvirkende børn, offentliggjort i „Børns Fritidslæsning” (særtryk af Aarbog for eksperimental Pædagogik i 1918).

Christian Jensen udarbejder en liste over de foretrukne danske og udenlandske forfattere blandt drenge og piger. To danske forfattere skiller sig klart ud for drengenes vedkommende, nemlig Carit Etlar og B.S. Ingemann, mens pigerne fordeler deres stemmer mere jævnt; kun Ingemann skiller sig ud. Blandt de udenlandske forfattere foretrækker drengene Captain Marryat, Charles Dickens og Jules Verne, mens pigerne tilsyneladende i højere grad vælger skolens klassikere, nemlig Bjørnstjerne Bjørnson og Henrik Ibsen.

Bierrings registrering kommer på et tidspunkt, hvor de danske drengeromaner for alvor er slået igennem, og det præger også toptilisten over de foretrukne bøger.

1. Walter Christmas: Svend Spejder2. Niels Meyn: Med Luftskib til Mars3. Walter Christmas: Kong Peder4. Walter Christmas: Paa Livet løs5. A. Lobedanz: Peter Kok i Port Arthur6. Walter Christmas: Peder Most7. 10 Eventyr v. Hans Rasmussen8. J.F. Cooper: Den sidste Mohikaner9. C. Russel: Guldskibet10. Jules Verne: 5 Uger i Ballon

Walter Christmas' Peder Most-bøger er unægtelig slået an, og det er i det hele taget eventyrromanerne, som kommer til at dominere drenges læsning helt frem til omkring 1970. Blandt danske forfattere længere nede på listen er bøger af de tidligere omtalte Niels K. Kristensen og P.A. Pedersen-Sejerbo.

Hunø deler i sin undersøgelse de bøger, børnene nævner, i forfatterskaber og genrer. Meget populære er – især blandt de ni-tiårige – robinsonagtige fortællinger, bøger om krig og værker af Jules Verne og Captain Marryat. For de noget større børn gælder det, at bøger med hverdagsemner er de mest populære. En særlig pointe i Hunøs undersøgelse er, at børnene fordeler deres stemmer over mange forskellige forfatterskaber, værker og genrer, noget som kendes også fra undersøgelser af børns læsevaner helt op til i dag.

De tre her nævnte og andre undersøgelser viser, at børnene tager den nye børnelitteratur til sig. Da man i 1920'erne gennemfører andre undersøgelser, dukker forfattere som Gunnar Jørgensen og Estrid Ott op på listerne. Også dette kendes fra senere undersøgelser. Børn læser i stor udstrækning den nyeste litteratur skrevet for dem, samtidig med at de holder fast i en række ældre værker. I undersøgelser gennemført i 2000 og 2001 finder man stadig Jules Verne som en af de mest populære forfattere.

Noter

Om børns læsevaner, se M. Winges Dansk børnelitteratur 1900-1945 – med særligt henblik på børneromanen (1976, s. 192-207) og T. Weinreichs Børns bøger (1985), s. 43-58. Hvad nyere undersøgelser angår, henvises til. A. Steffensen o.a.s Børn læser bøger (2000) og Den dyrebare tid (2001). Bemærk også Helga Mollerups Børns Yndlingsbøger fra 1947.

Vejviser

Værket Historien om børnelitteratur udkom i 2006. Teksten ovenfor er kapitlet Børns læsevaner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig