Kun fem uger efter at Gyldendal gik i luften med sin åbne encyklopædi - Den Store Danske - er sitet på top 50 over Danmarks mest besøgte internetsider. Dermed har Den Store Danske allerede i debutmåneden overhalet etablerede medier som Information.dk, Kristeligt-Dagblad.dk og Rejseliv.dk.
Den voldsomme interesse har resulteret i flere end 2.000 nye artikler og ca. 3.000 nye billeder. I alt rummer www.denstoredanske.dk nu ca. 164.000 opslagsord og har dermed befæstet sin position som Danmarks største vidensmedie.
Ca. 20.000 unikke brugere besøger sitet hver dag, og 19.000 har valgt at registrere sig som medforfattere til Den Store Danske.
”Brugernes artikler og forslag til redigering er generelt af meget høj kvalitet,” siger Lars Boesgaard, direktør for Gyldendal Fakta. ”Det bekræfter vores formodning om, at der rundt om i landet findes mange eksperter med dyb specialviden, som de gerne vil dele med alle danskere. Samtidig kan vi konstatere, at de er meget kompetente og ansvarsbevidste formidlere, så troværdigheden i Den Store Danske forbliver høj.”
De høje brugertal viser, at Den Store Danske opfylder et stort behov blandt danskerne for et netleksikon, som kombinerer brugerinvolvering og redaktionel proces. Samme konklusion synes Encyclopedia Britannica at være nået frem til, da de for nylig offentliggjorde, at de også vil invitere brugerne med i redaktionen. Man vil dog stadig fastholde en abonnementsordning i modsætning til Den Store Danske, hvor brugerne har gratis adgang.
Med venlig hilsen
Gyldendal
For yderligere information kontakt:
Direktør, Gyldendal Fakta, Lars Boesgaard, 29 43 38 90
Forlagschef, Gyldendal Digital, Cliff Hansen, 20 78 71 70
Lanceret som gratis og brugerbaseret netleksikon den 26. februar 2009.
Antal unikke brugere/dag: ca. 20.000
Antal unikke brugere siden lanceringen: 971.000
Antal forfattere med adgang til at redigere og skrive: 19.000
Antal artikler totalt: 164.000
Placering på FDIMs liste (Foreningen af danske interaktive medier):
nr. 49
Flere end 40.000 deltagere har besvaret spørgsmål 2.100.000
gange
Quizzen startede 2. marts og fortsætter frem til 28. juni. Der
udtrækkes vindere hver uge og til slut findes vinderne af de tre
hovedpræmier, blandt andet en rejse for to til Caribien. Der
udloddes præmier for i alt 175.000 kr.
Læs mere på http://quiz.denstoredanske.dk/
Flere end 15 millioner annoncevisninger og 69.000 klik på annoncerne. Høj responsrate for medier i sin kategori
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki