© Institut for de eksakte Videnskabers Historie, Århus
Johannes Hevelius var overbevist om fordelen ved objektiver med stor brændvidde. For at reducere deres vægt opbyggede han rørløse kikkerter, støttet af et kompliceret system af barduner og trisser. Den viste 45 m lange kikkert er fra ca. 1670 og var opstillet uden for Gdańsk. Praktiske problemer, især i blæsevejr, gjorde dog kikkerten stort set ubrugelig.
Johannes Hevelius, 28.1.1611-28.1.1687, polsk instrumentmager og astronom. Hevelius havde i en kort periode i Gdańsk verdens førende astronomiske observatorium, indtil det brændte i 1679. Han foretog omhyggelige observationer af Månen og planeterne med kikkerter, som han selv lavede. De var op til 46 m lange og blev støttet af et kompliceret system af barduner og trisser. Hans måneatlas, Selenographia, blev udgivet i 1647 og var bemærkelsesværdigt ved at vise Månens libration og indeholde nye navne på mange bjerge og kratere.
Til stjerneobservationer byggede han kopier af bl.a. Tycho Brahes instrumenter, som var uden optik. Han lavede datidens største stjernekatalog med ca. 1500 stjerner; det blev udgivet posthumt i 1690.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Johannes Hevelius arbejder, assisteret af sin hustru. Hevelius' stjernekatalog dannede grundlag for observationerne i Greenwich og Paris sidst i 1600-t.
Johannes Hevelius var overbevist om fordelen ved objektiver med stor brændvidde. For at reducere deres vægt opbyggede han rørløse kikkerter, støttet af et kompliceret system af barduner og trisser. Den viste 45 m lange kikkert er fra ca. 1670 og var opstillet uden for Gdańsk. Praktiske problemer, især i blæsevejr, gjorde dog kikkerten stort set ubrugelig.
Viser 2 af 2 billeder
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki