Ole Rømer

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Ole Rømers opdagelse af lysets tøven gjorde ham med et slag til en kendt person i videnskabelige kredse. På en rejse til England mødte han således Halley og Flamsteed, og han korresponderede med bl.a. Huygens og Leibniz. Sidstnævnte rådgav han bl.a. om oprettelsen af Observatoriet i Berlin, og Rømer og Leibniz planlagde sammen kalenderreformen for Danmark og de protestantiske stater i Tyskland. Samtidigt portræt af ukendt kunstner; i dag på Astronomisk Observatorium i København. Nederst Rømers signatur fra hans testamente.

Ole Rømer, Ole Christensen Rømer, 25.9.1644-19.9.1710, dansk videnskabsmand, der opdagede lysets hastighed.

Ole Rømer kom som 18-årig fra Aarhus til Københavns Universitet, hvor han studerede astronomi hos sin senere svigerfar, Rasmus Bartholin.

Den unge Rømer arbejdede med en korrekturlæsning ("reduktion") af Tycho Brahes utrykte observationer for Bartholin, da den franske astronom Jean Picard i 1671 kom til København for at stedfæste Uraniborgs plads geografisk. Ole Rømer og Jean Picard tog til Ven for at måle forskellen i længdegrad mellem Paris-observatoriet, Rundetaarn og Uraniborgs plads.

Ole Rømer gjorde arbejdet så præcist, at Jean Picard blev klar over, at han var særlig begavet. Han søgte derfor kongens tilladelse til, at Ole Rømer fulgte ham til Paris. Tilladelsen blev givet, og 1672 rejste de til Paris medførende Tycho Brahes observationer.

Ole Rømer blev medlem af Académie des sciences og fik bolig på det nybyggede observatorium. Her gjorde han 1675-76, efter grundige studier af den inderste jupitermånes omløbstider, den opdagelse, som skaffede ham verdensberømmelsen, at lyset har en endelig hastighed, eller, som Rømer selv udtrykte det, at lyset "tøver" (se lys). Han fandt, at det tager lyset mellem 8 og 11 min at tilbagelægge afstanden mellem Solen og Jorden (den faktiske værdi er 8 min 20 s).

Ole Rømers planetarium, der blev konstrueret til Christian 5. og i dag befinder sig på Rosenborg; ca. 1 m højt. Det viser Solen i midten omgivet af Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter og Saturn. Ved at dreje på tandhjulsmekanismen kan man aflæse planeternes indbyrdes stilling til et vilkårligt tidspunkt. På bagsiden findes et kalenderværk for perioden 1580-1780.

I Frankrig viste Ole Rømer sin praktiske sans inden for naturvidenskaberne: Foruden at arbejde med gradmålingen og med nivelleringer i forbindelse med vandtilførsler til kongelige slotte (bl.a. Versailles) konstruerede han fx pumpeværker.

Som matematiklærer for dauphinen (kronprinsen) opfandt Rømer en række planetmaskiner, der kunne illustrere himmellegemernes bevægelser. Kopier af de franske maskiner gik til shahen af Persien, kongen af Siam og kejseren af Kina. Christian 5. bestilte to planetmaskiner, der nu findes på Rosenborg.

I 1681 blev Ole Rømer kaldt hjem af kongen. Han blev professor i astronomi og direktør for Rundetaarn. I professorboligen i St. Kannikestræde i København indrettede han i 1691 et privatobservatorium med verdens første passageinstrument og i 1704 endnu et, Observatorium Tusculanum nær Vridsløsemagle, med den første meridiankreds.

Hans formål med instrumenterne var at lave et stjernekatalog med bestemmelse af fiksstjerneparallakser og dermed give det afgørende bevis for, at Jorden bevæger sig om Solen.

Et af Ole Rømers efterladte kobberstik beregnet for et uudgivet astronomisk værk. Det forestiller hans husobservatorium i St. Kannikestræde i København. Han er selv vist observerende ved passageinstrumentet; på gulvet er instrumentet vist i adskilt tilstand. Stikket blev efter Rømers død udgivet i Peder Nielsen Horrebows Basis Astronomiæ (1735).

For at kunne korrigere sine astronomiske ures gang for temperatursvingninger havde Ole Rømer behov for nøjagtige termometre, og han opdagede, at både vands fryse- og kogepunkt er fikspunkter, som kan anvendes ved kalibrering af termometerskalaer, hvilket inspirerede G.D. Fahrenheit.

Ole Rømer var enevoldsmagten en lydig tjener, og inden for administrationsapparatet gjorde han stor gavn. Han sad i talrige kommissioner; han sørgede for, at Danmark i 1700 overgik til den gregorianske kalender.

Han ensrettede i 1680'erne mål og vægt for hele landet, var politi-, brand- og borgmester i København samt højesteretsdommer. To gange var han universitetsrektor, og han bestred hvervet som universitetsbibliotekar.

Ole Rømer publicerede meget lidt. Han gav selv hovedsagelig travlhed skylden. Otte kobberstik til et uudgivet astronomisk værk samt dele af korrespondancen viser dog, at havde han levet lidt længere, havde han nok fået meddelt omverdenen resultaterne af sin astronomiske virksomhed og ikke mindst demonstreret sine instrumentkonstruktioner, der var langt forud for hans tid.

 

De fleste af hans uudgivne observationer gik tabt ved Københavns brand i 1728; dog er Adversaria, hans arbejdspapirer, og Triduum, tre døgns observationer i 1706, bevaret. Adversaria blev udgivet i 1910; i 2001 udgaves Ole Rømer. Korrespondance og afhandlinger samt et udvalg af dokumenter.

I 1978 genfandtes og udgravedes Observatorium Tusculanum, og året efter åbnede Kroppedal (tidl. Ole Rømer Museet) nær stedet.

Læs også om Ole Rømer i Dansk Biografisk Leksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Ole Rømers statue ved Kroppedal vest for Albertslund.

© Dette billede må du ...

Et af Ole Rømers efterladte kobberstik beregnet for et uudgivet astronomisk værk. Det forestiller hans husobservatorium i St. Kannikestræde i København. Han er selv vist observerende ved passageinstrumentet; på gulvet er instrumentet vist i adskilt tilstand. Stikket blev efter Rømers død udgivet i Peder Nielsen Horrebows Basis Astronomiæ (1735).

© Dette billede må du ...

Ole Rømers planetarium, der blev konstrueret til Christian 5. og i dag befinder sig på Rosenborg; ca. 1 m højt. Det viser Solen i midten omgivet af Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter og Saturn. Ved at dreje på tandhjulsmekanismen kan man aflæse planeternes indbyrdes stilling til et vilkårligt tidspunkt. På bagsiden findes et kalenderværk for perioden 1580-1780.

© Dette billede må du ...

Ole Rømers opdagelse af lysets tøven gjorde ham med et slag til en kendt person i videnskabelige kredse. På en rejse til England mødte han således Halley og Flamsteed, og han korresponderede med bl.a. Huygens og Leibniz. Sidstnævnte rådgav han bl.a. om oprettelsen af Observatoriet i Berlin, og Rømer og Leibniz planlagde sammen kalenderreformen for Danmark og de protestantiske stater i Tyskland. Samtidigt portræt af ukendt kunstner; i dag på Astronomisk Observatorium i København. Nederst Rømers signatur fra hans testamente.

Viser 5 af 5 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
24/04/2013
Bodil Hammer
01/04/2011
Jørn Busch Olsen
13/07/2010
Oprindelig forfatter
CThy
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki