seeing, (eng. 'syn, observationsforhold', afledn. af see 'se'), i astronomi et mål for, hvor små detaljer der kan ses med et teleskop på et givet observationstidspunkt; seeing sætter den praktiske grænse for et jordbaseret teleskops opløsningsevne. Forværret seeing skyldes lufturo. Ved jævn luftstrømning over et observatorium hele vejen op til toppen af atmosfæren kan seeing ned til et par tiendedele af et buesekund opnås (fx ved Nordisk Optisk Teleskop), mens den ved nætter med stor lufturo i atmosfæren og ved dårligt beliggende observatorier kan være 1-2 buesekunder. Dårlig seeing kan delvis kompenseres vha. aktiv optik og billedbehandling med computere.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_57491.mp3 (5.7 kB) Ingen beskrivelse | Admin 02/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki