skuddag

skuddag, ekstra dag, som hvert fjerde år med visse undtagelser indskydes i februar, for at kalenderåret kan holde trit med Solen.

Jorden bruger ca. 365,2422 dage (et gennemsnitligt tropisk år; se år) til et omløb om Solen. Et kalenderår på 365 dage vil derfor hurtigt forskydes i forhold til det astronomiske år. Julius Cæsar indførte i forbindelse med sin kalenderreform i 45 f.Kr., at hvert fjerde år skulle have 366 dage. Skuddagen blev placeret på det sted i kalenderen, hvor romerne plejede at indskyde en ekstra måned i deres månekalender, nemlig efter 23/2. I praksis betød det, at 24/2 (ante diem sextum Kalendas Martias 'sjettedagen før 1. marts') blev regnet for et dobbeltdøgn, bissextum 'dobbeltsekseren', således at et barn født inden for disse 48 timer skulle anses for født på sjettedagen før 1. marts; på denne måde undgik man at nummerere en ekstra dag i februar. Afledet af skuddagens navn kaldtes et skudår (annus) bissextilis.

Der har været initiativ fra flere sider for at flytte skuddagen fra 24/2 til den mere logiske 29/2, dagen, der kun forekommer i skudår, men ingen af disse er endnu lykkedes.

Et skudår hvert fjerde år giver en gennemsnitlig årslængde på 365,25 dage, hvilket på 128 år giver en fejl på ca. 1 dag i forhold til solåret. Den gregorianske kalender, som vi bruger i dag, udelader derfor tre skudår i en 400-års-periode, nemlig de år, der er delelige med 100, men ikke med 400. Således er år 1900 og 2100 ikke skudår, men år 2000 er. Dette giver en gennemsnitlig årslængde på 365,2425 dage. En fjerde regel om at gøre år delelige med 4000 til ikke-skudår er foreslået; den vil gøre kalenderen mere præcis, men er ikke officielt implementeret. Se også kalender.