Tunguska-hændelsen

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Tunguska-hændelsen, eksplosion 30.6.1908 i atmosfæren over tundraen nær floden Stenede Tunguska i Sibirien. Den skyldtes, at et himmellegeme, der blev observeret over Kina og Bajkalsøen, ramte Jorden og eksploderede i 8 km højde. Eksplosionen udløste en energi svarende til ca. 650 Hiroshima-bomber (13 megaton) og lagde et område på ca. 2000 km2 øde. Der væltede træer op til 52 km fra epicenteret, og trykbølgen rejste to gange rundt om Jorden.

Den første videnskabelige ekspedition, ledet af L. Kulik, nåede frem til det svært tilgængelige nedslagssted i 1927, men dette og alle følgende forsøg på at lokalisere et krater eller meteoritter fra nedslaget har været resultatløse. Man har også forgæves eftersøgt den kosmiske markør iridium (som optræder i meteorer) i borekerner fra Grønlands indlandsis svarende til årene 1908-10 samt i Antarktis' iskappe.

I 1999 lykkedes det en dansk-russisk forskergruppe at bestemme mængden af kosmisk iridium og kulstof fra himmellegemet i en borekerne af tørven fra nedslagsstedet. Undersøgelsen viste, at Tunguska-legemet formodentlig har været et isobjekt af meget ren is, renere, end kometer sædvanligvis er. Legemet er fordampet eksplosivt pga. friktion i atmosfæren, og nedslaget har derfor ikke efterladt et krater.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/06/2010
Oprindelig forfatter
KLRa
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki