meteorkrater

© Tycho Brahe Planetarium

Meteorkrater. Ved Flagstaff i Arizona ligger et af de mest imponerende meteorkratere på Jorden. Det blev dannet for ca. 50.000 år siden, da en jernmeteorit ramte Jorden med en fart af over 11 km/s. Meteoritten har været ca. 50 m i diameter og har vejet flere hundredtusinde ton; nedslaget har udløst en energi på 15-20 megaton. Det resulterende krater er 1,2 km i diameter og 200 m dybt. Efterfølgende erosion har fjernet en del af det udslyngede materiale og ændret kraterformen lidt.

meteorkrater, geologisk struktur opstået ved meteornedslag. Når meteorens indfaldsvinkel med overfladen er over ca. 15°, bliver meteorkrateret cirkelrundt, ved spidsere indfaldsvinkler ovalt. I kraterets midte findes af og til et centralbjerg. Langs kraterranden står de underliggende geologiske lag ofte kastet op i kaotiske former. Uden for kraterranden findes et tæppe og ofte flere fremtrædende stråler af findelt underlagsmateriale. Meteorkraterne findes i størrelser fra 40 m til flere hundrede km. Ved store meteorkratere findes der normalt kun meget små stykker af meteoritten bevaret, da materialet fordamper ved nedslaget. Man finder af og til højtryksmineraler, fx stishovit, coesit eller diamanter, dannet ved nedslaget.

Store meteorkratere ligner eksplosionskratere, idet energiudladningerne i begge tilfælde er så store, at andre omstændigheder ved kraterdannelsen bliver ubetydelige. Man kan derfor ud fra atombombeforsøg ret præcist beregne den tilsvarende energiudladning ved kraterdannende meteorfald.

Meteorkratere er sjældne på Jorden, idet den har en aktiv geologi med erosion og tektonik. På andre planeter og måner, fx Merkur, Månen og Callisto, er overfladen så gammel og de geologiske nedbrydningsprocesser så forsvindende, at der findes utallige overlappende meteorkratere. På disse himmellegemer er kraterdannelse den dominerende geologiske overfladeproces.