Apollo 15

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Apolloprojektet. Apollo 15-astronauten David R. Scott hilser det amerikanske flag. Bag månelanderen Falcon ses Mount Hadley, der er en del af Appenninerbjergkæden. Apollo 15 var den første mission, der medbragte en månebil. Astronauterne tilbragte næsten tre døgn på Månen i udkanten af Mare Imbrium og nær den 366 m dybe kløft Hadley's Rille; på den mere end 18 timer lange udforskning af måneoverfladen kørte de ca. 28 km.

Apollo 15, den fjerde månelanding i Apolloprojektet. Apollo 15 blev opsendt fra Kennedyrumcenteret i Florida 26.7.1971 med astronauterne David ScottJames Irwin og Alfred Worden om bord.  30.7.1971 landede Scott og Irwin i månelandingsfartøjet Falcon i Hadley-kløften i Apenninerbjergene, mens Worden forblev i kredsløb om Månen i kommandomodulet Endeavour

Apollo 15 var den første J-mission, hvilket betød at der var flere ressourcer til rådighed. Endeavours servicemodul havde en SIM-bay (Scientific Instrument Module) med otte instrumenter, som Worden kunne betjene i kredsløb. Man havde en lille satellit med, der skulle undersøge mascons på Månen, og endelig havde man også en månejeep med, der kørte 28 km.

Astronauterne foretog tre ekskursioner på i alt 19 timer på tre døgn, hvor de opstillede de automatiske ALSEP-instrumenter og indsamlede 76,7 kg månesten. En af dem var Genesis Rock, der anses for at være krystalliseret kun 100 millioner år efter Solsystemets dannelse.

Kort før afrejsen fra måneoverfladen demonstrerede Scott Galileis faldeksperiment med en falkefjer og en geologhammer. Uden luftmodstand ramte de jorden samtidigt. Det lykkedes jordkontrollen at filme opsendelsen af Falcons øvre trin med månejeepens fjernstyrede tv-kamera. Efter sammenkoblingen i månekredsløb, blev Falcon sat til at styrte ned på Månen, for at Apollo 15's efterladte seismometer kunne måle undergrundens beskaffenhed.

Undervejs til Jorden måtte Worden foretage en rumvandring (TEEVA: Trans-Earth ExtraVehicular Activity) på 38 minutter for at hente eksponerede filmruller fra SIM-bay, da de ellers ville brænde op med servicemodulet. Efter i alt 12 dage og 7 timer landede Endeavour i Stillehavet 5.7.1971. 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Lawa
09/10/2012
Oprindelig forfatter
Lawa
20/07/2012

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki