LIFE

LIFE, Living Interplanetary Flight Experiment, den private amerikanske rumorganisation The Planetary Societys bidrag til den mislykkede russiske marsmission Fobos-Grunt. Fobos-Grunt blev opsendt 8.11.2011 og skulle være landet på marsmånen Phobos i februar 2013. Fobos-Grunt skulle bl.a. have indsamlet 85-160 g phobosjord, som en returraket skulle flyve til Jorden med ankomst i august 2014. 

LIFE-modulet er en titanbeholder med 57 mm i diameter, der er fastgjort til returraketten. LIFE indeholdt 30 isolerede prøver med diverse jordiske livsformer samt en mikrobiotop fra den sibiriske permafrost. I 33-34 måneder skulle LIFE-modulet have været udsat for kosmisk stråling og temperatursvingninger. Kort før Fobos-Grunts returmodul indtrådte i Jordens atmosfære ville LIFE-modulet blive frigjort og som en kunstig meteorit nå jordoverfladen.

LIFE-missionen skulle have efterprøvet transpermiateorien, der hævder at livsformer kan spredes til andre planeter ved hjælp af meteoritter.

De ti jordiske livsformer:
Fire bakterier:
Bacillus safensis blev opdaget i Jet Propulsion Laboratorys sterile rum til samling og afprøvning af marssonder, Spacecraft Assembly Facility, deraf navnet ”bacille fra SAF”. B. safensis kan tåle ultraviolet stråling og skrappe desinfektionsmidler og trives i de såkaldte rene rum. Man frygter at de to marsrobotter Spirit og Opportunity har taget B. safensis med til marsoverfladen.
Deinococcus radiodurans er ekstrem strålingsresistent og kan klare doser på 5.000 gray (5.000 joule ioniseret stråling pr. kg kropsmasse) hvor 10 Gy er dræbende for mennesker. Ved 15.000 Gy vil over en tredjedel af en D. radiodurans-koloni overleve.
Bacillus subtilis er en standard-bakterie, kendt fra utallige forsøg. To B. subtilis-stammer, MW01 og 168, skal med til Phobos. B. subtilis har i 1972 været med om bord på apollofartøjer omkring Månen og har været to år i lavt kredsløb om Jorden. Der har det vist sig, at MW01 kan tåle strålingen bedre end 168.

Tre arkæer:
Haloarcula marismortui er halofil og findes i højsaline miljøer. Man mener, at da Mars havde flydende vand på overfladen, var vandet yderst saltholdigt. Eventuelle marsianske mikroorganismer burde være halofile og ville, ifølge transpermia, inficere Jorden.
Methanothermobacter wolfeii er en methanogen ark, dvs. en metanproducerende ark. Den lever i spildevand og i menneskers og dyrs tarme. ESAs Mars Express har opdaget metangasser i marsatmosfæren, og da metan er en ustabil gas, kunne det skyldes, at metanproducerende mikroorganismer eksisterer på Mars i dag.
Pyrococcus furiosus trives ved temperaturer fra 70 °C til 100 °C og findes i vulkanske miljøer. Hvis det kun er P. furiosus der havde overlevet turen, ville det tyde på, at gnidningsvarmen kan sterilisere livsbærende meteoritter.

Tre eukaryoter:
Svampen Saccharomyces cerevisiae er almindelig gær og er af økonomiske grunde undersøgt grundigt. Derfor er den en standardorganisme, hvor strålingsskader let kan opdages.
Frø fra Arabidopsis thaliana, almindelig gåsemad, er en standardplante inden for molekylærbiologien. Almindelig gåsemad har et lille genom, en kort livscyklus og er nem at genmanipulere. A. thaliana har også været omkring Månen med apollofartøjer.
Tardigrader, også kaldet bjørnedyr, er yderst hårdføre dyr op til 1,5 mm lange. De kan overleve temperaturer på 150 °C i flere minutter, nedkøling til få grader over det absolutte nulpunkt, de kan overleve et tryk på 6.000 gange trykket ved havoverfladen, og de har været udsat for vakuum og stråling uden for rumstationen. Ved at dehydrere til et vandindhold på 1 ‰, kan bjørnedyr standse stofskiftet i ti år.  

Hver af de ti organismer var anbragt i tre isolerede prøverør, således at der også kan forventes resultater, hvis to prøverør gik tabt. Biotopen findes derimod kun i en enkelt beholder. LIFE-modulet er designet til at kunne tåle et nedslag på 4000 g og følger COSPAR's (Committee on Space Research of the International Council for Science) retningslinjer for afværgning af forurening af andre himmellegemer med jordisk liv.