Rosetta

Rosetta, europæisk kometsonde opsendt 2004. Det europæiske rumfartsagentur ESA besluttede at følge op på den succesrige kometsonde Giotto med CNSR-missionen (Comet Nucleus Sample Return). Som navnet antyder, skulle rumsonden lande på en kometkerne og tage en prøve med hjem til Jorden. CNSR fik navnet Rosetta efter Rosettestenen (eng. Rosetta Stone), fordi man mener, at kometer indeholder uændret materiale fra Solsystemets dannelse; Rosetta skulle således ligesom Rosettestenen give et indblik i ældre tider

NASA aflyste sin kometmission CRAF (Comet Rendezvous Asteroid Flyby) i 1992, der skulle have været fløjet i formation med kometen 22P/Kopff. I 1993 vurderede ESA, at det ville blive for omkostningsfuldt at udvikle et rumfartøj til hjemtagning af prøvemateriale. Rosetta overtog derfor CRAF-missionens overordnede mål: (1) at slå følge med en komet, mens den er langt fra Solen, og observere kometens udvikling fra en beskidt snebold til en aktiv komet med haler, halo og jets, (2) at landsætte en lander på kometkernens overflade og (3) at undersøge nogle asteroider i forbifarten.

Rosetta skulle oprindeligt opsendes med en amerikansk Titanraket, men man valgte senere den europæiske Ariane 5.  12.1.2003 skulle Rosetta opsendes fra ESAs rumhavn Kourou i Fransk Guyana. Den skulle flyve forbi asteroiderne 140 Siwa og 4979 Otawara i 2006, og i 2011 skulle den mødes med kometen 46P/Wirtanen. For at kunne nå derud, skulle Rosetta udnytte gravity assist fra tætte forbiflyvninger af Mars i august 2005 og Jorden i november 2005 og 2007. Desværre måtte flyvelederen nødsprænge en Ariane 5 i december 2002 på grund af rakettens fejlagtige styring. Arianeraketten var derfor grounded, indtil fejlen var fundet. Rosettas opsendelsesvindue på 19 dage blev overtrådt, og da planeternes stilling ikke længere var gunstig for en flyvning til Wirtanen, måtte man finde en ny komet.

Landeren Philae, opkaldt efter obelisken i Philae, var designet til at lande på en kometkerne med omkring 1,2 km i diameter. Dette skulle tages i betragtning, når Wirtanens afløser skulle findes. 9.4.2003 fløj Ariane 5 igen uden problemer, og en ny flyveplan kunne godkendes. Rosetta skal gå i kredsløb om kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko i november 2014, og da den er større end Wirtanen, har man forstærket Philae. 26.2.2004 blev Rosetta opsendt fra Kourou med en Ariane 5 G+. Henholdsvis 5.9.2008 og 10.7.2010 passerede Rosetta asteroiderne 2867 Šteins og 21 Lutetia. Mars blev passeret 26.2.2007, og Jorden blev passeret 4.3.2005, 13.11.2007 og 13.11.2009 - planetpassagerne i forbindelse med gravity assist. 

Det danske firma Terma har leveret strømforsyningen til Rosetta. Rosetta skal mødes med Tjurjumov-Gerasimenko 5 au fra Solen, hvor sollyset er 25 gange svagere end ved Jorden. Normalt ville det kræve plutoniumsbatterier eller enorme solcellepaneler. Ved hjælp af udbredt brug af dvale for inaktive instrumenter, regner ESA med, at Rosetta kan klare missionen med 64 m² solceller.

ESA besluttede at anvende den know-how, der var opnået ved fremstillingen af Rosetta til at "serieproducere" rumsonder. Mars Express blev opsendt 2.6.2003 og "kopien" kom derved først i rummet. 9.11.2005 blev Venus Express opsendt. 

http://esapub.esrin.esa.it/br/br200/Rosetta.pdf

http://www.esa.int/SPECIALS/Rosetta/index.html