Proxima Centauri, (lat., 1. ord fem. af proximus 'nærmest', underforstået stella 'stjerne', 2. ord gen. af Centaurus 'kentaur'), Solens nærmeste nabostjerne, 4,22 lysår borte. Den er en rød dværgstjerne, som kredser om dobbeltstjernen α Centauri (Rigil Kentaurus) med en omløbstid på ca. 1 mio. år. Proxima Centauris bane bringer den for tiden 0,1 lysår nærmere end α Centauri. Man kan kun se Proxima, der er af 11. størrelsesklasse, med astronomiske teleskoper. Se også stjernenavne.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki