- Forsiden
- …
- Astronomi
- Stjernetåger og interstellart stof
- kosmisk stråling (Du er her)
kosmisk stråling
- Verificeret
- Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Indholdsfortegnelse
Kosmisk stråling. En ladet partikel fra den kosmiske stråling tvinges af Jordens magnetfelt til at gennemløbe en kompliceret bane, før den dykker ned i atmosfæren. Ved Jordens overflade ser vi partiklen ankomme fra én retning, mens retningen ude i rummet, langt fra Jorden, kan være en helt anden. Vi kan altså ikke se, hvorfra den kosmiske stråling kommer.
kosmisk stråling, partikler med høj energi, der rammer Jorden fra verdensrummet. Den primære stråling består af frie elektroner og atomkerner, men når de rammer Jordens atmosfære, dannes sekundære partikler, bl.a. mange kortlivede elementarpartikler, fx myoner. Både positronen og myonen blev opdaget i den sekundære stråling. Kosmisk stråling adskiller sig ved sin høje energi fra det normale stof i verdensrummet og udgør en helt særskilt komponent, hvis oprindelse endnu ikke er vel forstået.
Læs mere om kosmisk stråling i underemnerne herunder.
Find bøger
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Billeder
Kosmisk stråling. Primære partikler fra den kosmiske stråling rammer konstant Jordens atmosfære. En primær partikel, fx en elektron, kolliderer med atomkerner (N) i luften og danner derved en kaskade af sekundære partikler, som selv henfalder eller kolliderer igen. Den sekundære stråling består af protoner (p), neutroner (n), elektroner (e-), positroner (e+), pioner (π), myoner (μ), neutrinoer (ν, stiplede linjer) og gammastråler (γ, bølgelinjer). Størstedelen af de sekundære partikler absorberes i atmosfæren, inden de når jordoverfladen.
Kosmisk stråling. En ladet partikel fra den kosmiske stråling tvinges af Jordens magnetfelt til at gennemløbe en kompliceret bane, før den dykker ned i atmosfæren. Ved Jordens overflade ser vi partiklen ankomme fra én retning, mens retningen ude i rummet, langt fra Jorden, kan være en helt anden. Vi kan altså ikke se, hvorfra den kosmiske stråling kommer.
Viser 2 af 2 billeder
Filer
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 383468.801.svg (459.92 kB) Kosmisk stråling. En ladet partikel fra den kosmiske stråling tvinges af Jordens magnetfelt til at gennemløbe en kompliceret bane, før den dykker ned i atmosfæren. Ved Jordens overflade ser vi partiklen ankomme fra én retning, mens retningen ude i rummet, langt fra Jorden, kan være en helt anden. Vi kan altså ikke se, hvorfra den kosmiske stråling kommer. | Admin 05/02/2009 | |
| [+] 392209.801.svg (87.78 kB) Kosmisk stråling. Primære partikler fra den kosmiske stråling rammer konstant Jordens atmosfære. En primær partikel, fx en elektron, kolliderer med atomkerner (N) i luften og danner derved en kaskade af sekundære partikler, som selv henfalder eller kolliderer igen. Den sekundære stråling består af protoner (p), neutroner (n), elektroner (e-), positroner (e+), pioner (π), myoner (μ), neutrinoer (ν, stiplede linjer) og gammastråler (γ, bølgelinjer). Størstedelen af de sekundære partikler absorberes i atmosfæren, inden de når jordoverfladen. | Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
Om artiklen
- Seneste forfatter
-
Redaktionen
02/11/2009 - Oprindelig forfatter
-
NLund
31/01/2009
- Læst 4609 gange
- Redigeret 5 gange
- Kommenteret 0 gange
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki