kosmisk stråling

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Kosmisk stråling. En ladet partikel fra den kosmiske stråling tvinges af Jordens magnetfelt til at gennemløbe en kompliceret bane, før den dykker ned i atmosfæren. Ved Jordens overflade ser vi partiklen ankomme fra én retning, mens retningen ude i rummet, langt fra Jorden, kan være en helt anden. Vi kan altså ikke se, hvorfra den kosmiske stråling kommer.

kosmisk stråling, partikler med høj energi, der rammer Jorden fra verdensrummet. Den primære stråling består af frie elektroner og atomkerner, men når de rammer Jordens atmosfære, dannes sekundære partikler, bl.a. mange kortlivede elementarpartikler, fx myoner. Både positronen og myonen blev opdaget i den sekundære stråling. Kosmisk stråling adskiller sig ved sin høje energi fra det normale stof i verdensrummet og udgør en helt særskilt komponent, hvis oprindelse endnu ikke er vel forstået.

Læs mere om kosmisk stråling i underemnerne herunder.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Kosmisk stråling. Primære partikler fra den kosmiske stråling rammer konstant Jordens atmosfære. En primær partikel, fx en elektron, kolliderer med atomkerner (N) i luften og danner derved en kaskade af sekundære partikler, som selv henfalder eller kolliderer igen. Den sekundære stråling består af protoner (p), neutroner (n), elektroner (e-), positroner (e+), pioner (π), myoner (μ), neutrinoer (ν, stiplede linjer) og gammastråler (γ, bølgelinjer). Størstedelen af de sekundære partikler absorberes i atmosfæren, inden de når jordoverfladen.

© Dette billede må du ...

Kosmisk stråling. En ladet partikel fra den kosmiske stråling tvinges af Jordens magnetfelt til at gennemløbe en kompliceret bane, før den dykker ned i atmosfæren. Ved Jordens overflade ser vi partiklen ankomme fra én retning, mens retningen ude i rummet, langt fra Jorden, kan være en helt anden. Vi kan altså ikke se, hvorfra den kosmiske stråling kommer.

Viser 2 af 2 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+383468.801.svg (459.92 kB)

Kosmisk stråling. En ladet partikel fra den kosmiske stråling tvinges af Jordens magnetfelt til at gennemløbe en kompliceret bane, før den dykker ned i atmosfæren. Ved Jordens overflade ser vi partiklen ankomme fra én retning, mens retningen ude i rummet, langt fra Jorden, kan være en helt anden. Vi kan altså ikke se, hvorfra den kosmiske stråling kommer.

Admin

05/02/2009

[+392209.801.svg (87.78 kB)

Kosmisk stråling. Primære partikler fra den kosmiske stråling rammer konstant Jordens atmosfære. En primær partikel, fx en elektron, kolliderer med atomkerner (N) i luften og danner derved en kaskade af sekundære partikler, som selv henfalder eller kolliderer igen. Den sekundære stråling består af protoner (p), neutroner (n), elektroner (e-), positroner (e+), pioner (π), myoner (μ), neutrinoer (ν, stiplede linjer) og gammastråler (γ, bølgelinjer). Størstedelen af de sekundære partikler absorberes i atmosfæren, inden de når jordoverfladen.

Admin

05/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/11/2009
Oprindelig forfatter
NLund
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki