HPFI-afbryder

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

HPFI-afbryder, (1. led fork.f. Højfølsom Pulserende Fejlstrøm; I betegner elektrisk strøm), HPFI-relæ, fejlstrømsafbryder, som afbryder forsyningen til en elinstallation, hvis der opstår en isolationsfejl, der medfører en fejlstrøm på over 30 mA. HFI-afbryderen har den samme funktion; forskellen mellem de to typer afbrydere er, at HPFI-afbryderen ud over at udløse ved fejl for vekselstrømme også udløser for pulserende jævnstrømme, som kan forekomme ved fejl i husholdningsapparater med indbygget elektronisk styring og regulering, fx vaskemaskiner, tørretumblere og opvaskemaskiner. HPFI-afbryderen er desuden mindre følsom over for enkeltstående, kortvarige strømstød, der kan forekomme i ledningsnettet i forbindelse med lynnedslag, og som kan medføre utilsigtet udkobling af den elektriske installation udstyret med HFI-afbryder. Siden 1991 har det været påbudt i Danmark, at nyinstallation eller retablering af fejlstrømsafbrydere i boliger skal ske med HPFI-afbrydere, og siden 1.7.2008 er det lovkrav, at samtlige boliger i Danmark har en HFI- eller HPFI-afbryder.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Uffe Rasmussen
04/07/2010
Redaktionen
31/01/2009
Oprindelig forfatter
Rotne
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki