• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

baggrundsstråling

Oprindelig forfatter PHJ Seneste forfatter Redaktionen

Baggrundsstråling. Bestråling af den danske befolkning. På figuren er angivet den såkaldte ækvivalente dosis, som måles i millisievert (mSv). Danskernes gennemsnitlige ækvivalente dosis er ca. 4 mSv pr. år, hvoraf ca. 3 mSv er baggrundsstråling.

Baggrundsstråling. Bestråling af den danske befolkning. På figuren er angivet den såkaldte ækvivalente dosis, som måles i millisievert (mSv). Danskernes gennemsnitlige ækvivalente dosis er ca. 4 mSv pr. år, hvoraf ca. 3 mSv er baggrundsstråling.

baggrundsstråling, ioniserende stråling fra verdensrummet samt fra radioaktive stoffer på Jorden.

Fra rummet rammes Jorden af kosmisk stråling, der består af atomkernepartikler. I Jordens atmosfære vekselvirker disse kosmiske partikler med atmosfærens molekyler, og partikelstrømmens intensitet aftager derfor ned gennem atmosfæren. Ved vekselvirkningerne dannes sekundær stråling og radioaktive stoffer, der evt. kan nå jordoverfladen.

Radioaktive stoffer har dog også været på Jorden siden dens dannelse og findes stadig i undergrunden, i vand, i luft, i byggematerialer, i fødemidler og i mennesker. Det er stoffer med en meget lang halveringstid (op til flere mia. år) samt deres radioaktive henfaldsprodukter. Disse stoffer vil gennem indånding og føde kunne optages i mennesker. Det strålingsmæssigt mest betydningsfulde af de naturligt forekommende radioaktive stoffer er radon, der er en luftart, som kan trænge ind i huse fra undergrunden og fra byggematerialer.

Den modtagne effektive strålingsdosis til den danske befolkning fra baggrundsstrålingen varierer mellem 2 og 20 millisievert pr. år (mSv/år), afhængig af bopælen. Se også radioaktivitet og strålingsbiologi.