• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kernebrændsel

Oprindelig forfatter PLOEl Seneste forfatter Redaktionen

kernebrændsel, de grundstoffer i en kernereaktor, hvis atomkerner spaltes ved neutronindfangning og hermed giver anledning til energiproduktion. Som kernebrændsel medregnes sædvanligvis ikke blot de spaltelige kerner (fx uran-235 og plutonium-239), men også de kerner, som ved neutronindfangning omdannes til spaltelige kerner (fx uran-238 og thorium-232).

Kernebrændsel kan forekomme som en opløsning, men har sædvanligvis form af brændselselementer, der i stave, rør eller plader indeholder kernebrændselsmaterialet. Dette er i reglen urandioxid (UO2), men kan også være uranmetal eller urankarbid (UC). I brændselselementer er kernebrændslet altid omgivet af et indkapslingsmateriale, i reglen et metal. Dette beskytter kernebrændslet mod korrosion, hindrer udslip af radioaktive stoffer og giver brændselselementet mekanisk stabilitet.