Mikrobølgeeffekt genereres vha. elektronrør, transistorer og specielle dioder. De første praktisk anvendelige elektronrør til produktion af mikrobølger var magnetroner og klystroner, som blev udviklet i slutningen af 1930'erne. De anvendes stadig i stort omfang, og der er kommet to nye typer til, vandrebølgerør og gyrotroner. Elektronrør kan fremstilles til at levere mikrobølgeeffekt af størrelsesorden megawatt for frekvenser op til mere end 100 GHz. Transistorer kan producere effekter af størrelsesorden 100 W ved lave mikrobølgefrekvenser og 1 mW ved frekvenser omkring 100 GHz. Teknologiske fremskridt presser til stadighed transistorer højere op i frekvens. Tunneldioder og Gunn-dioder er eksempler på specielle halvlederdioder, der kan generere mikrobølgeeffekt. De kan anvendes op til mere end 100 GHz, tunneldioder endda op imod 1000 GHz. Dioder kan maksimalt generere effekter på nogle få watt.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki