PDA

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

PDA, Personal Digital Assistant, batteridrevet, håndholdt computer, som kan udveksle data med andre computere. Brugeren giver ofte input til PDA'en via en trykfølsom skærm. Typiske funktioner for en PDA er kalender, dataopsamling, e-mail, telefonbog, mobiltelefon, MP3-afspiller og internet-browser. PDA'en skal i reglen med jævne mellemrum forbindes til en pc, så udvalgte data kan synkroniseres mellem de to computere eller opdateres på PDA'en. Ekstraudstyr kan tilføjes, eller det kan være indbygget i PDA'en, fx datalager, GPS, trådløst netværk, stregkodescanner, kamera eller tastatur. Ekstra software kan på de fleste PDA'er udvide den indbyggede funktionalitet, fx til navigationssystem og multimedieafspiller.

De første PDA’er fra 1970'erne og frem var databanker med indbygget skærm og tastatur. Med fremkomsten af trykfølsomme skærme og pc-kompatible operativsystemer voksede PDA'ens popularitet op gennem 1990'erne, og den fik i store træk sin nuværende udformning. I fremtiden vil PDA'en formentlig smelte yderligere sammen med andre kommunikationsteknologier som mobiltelefoner, pc'er og spillekonsoller.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Oprindelig forfatter
MEn
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki