diode

diode, (af di- og gr. (h)odos 'vej'), elektronisk komponent med to tilledninger, der benævnes anode og katode. Dioden tillader strøm at løbe fra anoden til katoden (gennemgangsretning), men næsten ikke i modsat retning (spærreretning). Den benyttes i ensretter- og detektorkredsløb, til overspændingsbeskyttelse samt i digitale regnekredsløb.

En almindelig diode fremstilles af halvledende silicium som en simpel pn-overgang. Den leder i gennemgangsretningen, når spændingen overstiger en tærskel på ca. 0,7 V. For en typisk diode til lavspændingskredsløb er strømmen i spærreretningen nogle få μA, og den kan tåle 100-200 V i spærreretningen, før den ødelægges (gennembrud). Dioder kan fremstilles af andre materialer, fx germanium, eller som en metal-halvlederovergang (se Schottky-effekt). Dioder benyttes både som enkeltkomponenter og i integrerede halvlederkredsløb.

Eksempler på specielle dioder er zenerdioden, som benyttes til spændingsregulering, og varaktordioden, der benyttes som variabel kondensator. I fotodioden udnyttes pn-overgangens lysfølsomhed til at omsætte lys til strøm. Dioder fremstillet af galliumarsenid kan udsende lys, når de leder. Dette udnyttes i lysdioder og halvlederlasere.

Før udviklingen af halvlederteknologien benyttedes elektronrør som dioder.