lysemitterende diode, lysdiode, LED, halvlederdiode, som udsender synligt eller infrarødt lys, når der løber en strøm igennem den.
Dioder, der udsender synligt lys, benyttes som indikatorer i apparater eller som alfanumeriske displays.
Dioder, der udsender infrarødt lys, benyttes til optisk kommunikation, fx i fjernbetjeninger til apparater.
Lysemitterende dioder fremstilles som regel af galliumarsenid, og det er rekombinationer af ladningsbærere i diodens pn-overgang, der resulterer i lysudsendelse. Lysets farve bestemmes af materialesammensætningen.
Lysdioder har en lavere effektivitet og et bredere optisk spektrum end halvlederlasere.
Se også diode.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki