sirene

© Møllers-Grafisk Tegnestue/Hans Møller

Sirene. De viste fredstidssignaler kan i krigstid suppleres med signalerne bedst mulig beskyttelse og gastæt beskyttelse. Anvendelse af sirenerne følges altid op af information i radioen.

sirene, apparat til frembringelse af et kraftigt lydsignal. Lyden frembringes, ved at luft stødvis strømmer ud gennem et antal åbninger enten ved en mekanisk anordning, som drejer rundt, eller elektronisk med digitale signaler.

Sirener anvendes som opmærksomhedssignal i faresituationer over for befolkningen som helhed eller på fx skibe, fyr og større fabriksanlæg. Fabrikker og værfter benytter også sirener til markering af arbejdsskiftets ophør.

I Danmark anvendes sirener i fredstid af politiet til at vejlede befolkningen om at gå indendørs ved fx giftbrande, udslip af kemiske stoffer samt radioaktivt udslip fra kernekraftværker. I 1938 opsattes over hele landet elektriske luftværnssirener til at signalere flyangreb, hvilket betød, at befolkningen skulle søge i beskyttelsesrum.

De ca. 750 gamle luftværnssirener afløstes 1992-93 af nye, elektroniske og nødstrømsforsynede sirener, som opsattes i byer med mere end 1000 indbyggere. I alt er der opsat ca. 1000 sirener, som afprøves elektronisk hver nat til forskel fra de gamle luftværnssirener, hvor afprøvningen fandt sted på bestemte tidspunkter i løbet af ugen, fra 1967 hver onsdag kl. 12.00.

De nye sirener afprøves kun med lyd én gang om året, den første onsdag i maj, med signaler for gå inden døre (tonen stiger hurtigt, falder langsomt og gentages fire gange i løbet af 45 sekunder) og faren er forbi (én lang tone i 45 sekunder). I områder uden stationære sirener afgives alarm med mobile sirener, påsat politiets køretøjer.