ADSL

ADSL, Asymmetric Digital Subscriber Line, digital transmissionsform, hvor abonnenten via telenettets eksisterende abonnentledningsnet modtager data med høj hastighed, mens afsendelse af data sker med lavere hastighed (deraf betegnelsen asymmetrisk). Til ADSL benyttes modemer, der udnytter de eksisterende kobbertråde til at transmittere op til 6 Mbit/s fra centralen til brugeren og op til 640 kbit/s i modsat retning. ADSL bruger høje frekvenser, som gør det muligt at anvende ADSL på samme ledning som en telefonitilslutning eller en forbindelse til ISDN, når der hos kunden indsættes et filter (en såkaldt splitter), som kan udskille tilslutningerne fra den fælles linje til centralen.

Rækkevidden for ADSL afhænger af hastigheden. Ved 6 Mbit/s er rækkevidden op til ca. 3 km, og ved 2 Mbit/s ca. 5 km for normale kabeltyper. Krydstale i kabler med mange ledninger kan dog begrænse de opnåelige rækkevidder betydeligt, og alle trådpar i et kabel kan derfor ikke samtidigt benyttes til ADSL.

ADSL2 og ADSL2plus er videreudviklinger af ADSL, som kan klare op til 24 Mbit/s fra net til kunde, og op til 1 Mbit/s fra kunde til net. De højere hastigheder kan dog kun opnås ved korte abonnentledninger, og den relative forbedring for kunder med lange linjer er begrænset. Derfor kræver en større almen overgang til højere hastigheder, at der etableres nettilslutning tættere på kunderne.

ADSL blev introduceret i Danmark i 2000 og har vundet hurtig udbredelse; ved udgangen af 2005 var der ca. 850.000 kunder, der benyttede ADSL som adgang til internettet. ADSL kan også benyttes til andre ydelser som fx VoIP, IP-TV, hjemmearbejdspladser eller virksomhedsinterne net. Se også XDSL.