digital signalbehandling

digital signalbehandling, elektronisk behandling af signaler, fx lyd eller måleværdier, hvor disse er udtrykt på digital form, dvs. som data. Signalbehandlingen foregår ved regneoperationer i digitale elektroniske kredsløb, ofte under anvendelse af mikroprocessorer. Digital signalbehandling anvendes fx i måleudstyr, telefoni, tv, radio, styring og kontrol af maskiner, cd'er, digitale båndoptagere og mobiltelefoni.

Med digital signalbehandling kan man fx filtrere, blande og modulere signalerne svarende til, hvad man kan gøre med analoge signaler. Men den digitale behandling sikrer, at alle operationer er meget veldefinerede og reproducerbare, og tilmed vil man i mange tilfælde kunne udføre operationer, som kun vanskeligt eller måske slet ikke kan lade sig gøre med analog teknik. Det gælder fx meget selektive filtre, kodning til meget støjfyldte transmissionskanaler og Fourier-transformation.

De digitale operationer kan enten være fast indbygget i elektronikkredsløbene, eller de kan udføres af en mikroprocessor styret af et computerprogram. I sidstnævnte tilfælde kan kredsløbets egenskaber ændres, ved at der ændres i programmet, dvs. uden at ændre i den fysiske kredsløbskonstruktion.

For at anvende digital behandling af analoge signaler må disse først omsættes til digitale data. Efter endt digital behandling kan data omsættes tilbage til analoge signaler, eller de kan vises på en skærm e.l. De digitale signaler stiller krav om højere frekvenser i de elektroniske kredsløb end de tilsvarende analoge signaler; til gengæld har andre kredsløbsegenskaber som fx linearitet ringe betydning. Digital signalbehandling foregår næsten udelukkende med binærsignaler, men i særlige tilfælde, fx til visse transmissionsformål, benyttes digitale signaler med mere end to værdier. En stadig voksende del af elektronisk signalbehandling både i forbrugerelektronik og i professionel elektronik udføres digitalt, især ved anvendelse af mikroprocessorer.