telegram

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Telegram. Ca. ti år efter G. Marconis opfindelse af radiotelegrafien var de fleste større skibe udstyret med Marconi-telegrafstationer, ligesom der var oprettet en række kyststationer. Ved Titanics forlis i 1912 spillede radiotelegrafien en afgørende rolle for redningsaktionerne. Her ses et telegram fra Titanic, modtaget af det russiske skib S.S. Birma natten mellem den 14. og 15. april. Koderne i begyndelsen af telegramteksten har følgende betydning: Cqd (den russiske telegrafist har fejlagtigt skrevet g i stedet for q) var det af Marconi indførte nødsignal om at komme til øjeblikkelig assistance. SOS, som følger derefter, var blevet anerkendt som officielt nødsignal, men Titanic benyttede altså begge koder. M.G.Y. var Titanics telegrafiske kaldebogstaver. Birma var på dette tidspunkt 70 sømil fra ulykkesstedet og nåede ikke frem, før det var for sent.

telegram, (af tele- og gr. gramma 'noget skrevet, brev'), skriftlig meddelelse, som på hovedstrækningen sendes telegrafisk (fortrinsvis via telextjenesten) på tråd- og/eller radioforbindelser til og fra udlandet samt til og fra skibe. Indenlandske meddelelser kan også sendes som telebreve, der overføres med fax til udbringningsstedet.

Udveksling af telegrammer mellem landene er reguleret ved en række internationale konventioner under ITU (International Telecommunications Union); den ældste konvention er fra 1865. I Danmark åbnedes den første elektriske telegraflinje for offentligheden i 1854 (se telegrafi). Statens monopol på telegramtrafikken og personalets tavshedspligt mht. telegrammers indhold blev lovfæstet i 1897.

Telefonen blev fra 1880'erne anvendt til indtelefonering af telegrammer, der herefter omsattes til morsealfabet og sendtes via telegrafnettet, senere telexnettet. På modtagerstationen dechifreredes morsetegnene til klar tekst, som blev skrevet på en blanket og med bud bragt ud til adressaten. Fra etableringen af en offentlig radiotjeneste i 1909 overtog denne i stadig stigende omfang transmissionen over længere afstande, ligesom der oprettedes kystradiostationer, der sikrede kommunikationen mellem skibe og land. Indtil indførelsen af fjernskriveren (telex) i begyndelsen af 1930'erne var telegrammet den hurtigste — og dyreste — skriftlige kommunikationsform overhovedet. Den suppleredes i 1929 med en billedtelegraftjeneste.

Telegrammer nåede deres største popularitet som kommunikationsmiddel i årene før og under 1. Verdenskrig, da det neutrale Danmark var transitland for en stor mængde udenlandsk telegramtrafik. Efter 2. Verdenskrig udgjorde radiotelegrammer til og fra søens folk og private lykønskningstelegrammer hovedparten af telegramtrafikken. Især festtelegrammer på Lyk-blanketter opnåede stor popularitet. En nu ophørt ordning fra 1934 sikrede Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse en tredjedel af indtægten fra salget. Man kan dog stadig sende et telebrev på festblanket. Telegramtjenesten, der i stigende grad afløses af den almindelige adgang til elektroniske kommunikationsmidler, varetages siden 1991 af TDC A/S. Da telextjenesten i Danmark blev nedlagt i 2005, kan der herefter ikke sendes egentlige telegrammer til udenlandske adresser, mens telebreve fortsat kan sendes til danske adresser. Telegramtjenesten benyttes nu fortrinsvis til radiotelegrammer til og fra skibe.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Telegram. Ca. ti år efter G. Marconis opfindelse af radiotelegrafien var de fleste større skibe udstyret med Marconi-telegrafstationer, ligesom der var oprettet en række kyststationer. Ved Titanics forlis i 1912 spillede radiotelegrafien en afgørende rolle for redningsaktionerne. Her ses et telegram fra Titanic, modtaget af det russiske skib S.S. Birma natten mellem den 14. og 15. april. Koderne i begyndelsen af telegramteksten har følgende betydning: Cqd (den russiske telegrafist har fejlagtigt skrevet g i stedet for q) var det af Marconi indførte nødsignal om at komme til øjeblikkelig assistance. SOS, som følger derefter, var blevet anerkendt som officielt nødsignal, men Titanic benyttede altså begge koder. M.G.Y. var Titanics telegrafiske kaldebogstaver. Birma var på dette tidspunkt 70 sømil fra ulykkesstedet og nåede ikke frem, før det var for sent.

Viser 1 af 1 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelige forfattere
BWis
02/02/2009
Rits
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki