porto, (af ital. porto, egl. 'bæren', af portare 'bære, bringe'), betaling for postforsendelse, som i Danmark har været og stadig er afhængig af afstand, vægt og i nogle tilfælde befordringsvej. Christian 4.s forordning om postbude fra 1624 gav detaljerede bestemmelser for de enkelte ruter. Betalingen for postforsendelsen var kontant; fx betalte afsenderen af et brev fra Malmø til Aalborg 4 skilling for strækningen Malmø-København samt medgav budet 6 skilling til postmesteren i København for strækningen København-Kolding. Adressaten i Aalborg betalte for strækningen Kolding-Aalborg. Dette system blev ændret i 1801 til en takst på 2 skilling pr. 9 mil foruden efter vægt. Ved en postlov fra 1851 indførtes enhedsportoen og frimærker. Man kunne fortsat betale kontant, 6 skilling pr. lod (ca. 15 g), men ved frimærkefrankering var portoen kun 4 skilling pr. lod. Muligheden for kontant betaling blev afskaffet i 1868. Se også frankering, Post Danmark og postvæsen.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki