stoker, (via eng. fra nederl. 'fyrbøder', afledn. af ældre nederl. stoken 'puffe, støde'), mekanisk fyringsanordning for automatisk tilførsel af fast brændstof til ildstedet i en kedel. Ved større kedler (fx kraftværkskedler) anvendes forskellige udgaver af stempelstokere, spreaderstokere og kastestokere til fordeling af brændslet over et større areal af ildstedets rist. Ved mindre kedler anvendes skruestokere og forskellige udgaver af stempelstokere.
Stokere kan tilføre brændslet enten kontinuerligt eller i portioner. Ved hastighedsregulering af stokeren kan brændsel tilføres i takt med vekslende energibehov. Stokeren muliggør således automatisk fyring med fast brændstof selv i små huse og ejendomme og kan træde i stedet for olie- eller gasfyring. Dog kræver stokeren mere tilsyn, rensning og vedligeholdelse. Stokerfyring har fået fornyet anvendelse ved den øgede brug af biobrændsel som træpiller, træflis og halm til boligopvarmning.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| ud_a_80817.mp3 (5.7 kB) Ingen beskrivelse | Admin 02/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki