Fermi-flade

Fermi-flade, abstrakt begreb inden for beskrivelsen af elektrontilstande i metaller. Elektronernes energier, E, afhænger af bølgetalsvektoren, k, og E(k) kaldes elektronbÃ¥ndstrukturen. Ved det absolutte nulpunkt er kvantetilstande med energier mindre end Fermi-energien, E_F, besat, mens tilstandene med energier større end E_F er tomme. Fladen, der i k-rummet er defineret ved E(k) = E_F, kaldes metallets Fermi-flade. Fermi-fladen spiller en meget vigtig rolle for metallets egenskaber, idet det er elektrontilstande nær denne, der bidrager til forskellige transportegenskaber, fx metallets elektriske ledningsevne. Det er kun en meget lille del af det samlede antal elektroner, der bidrager til den elektriske strøm. NÃ¥r den elektriske ledningsevne alligevel bliver stor, skyldes det Pauliprincippet, der pga. den høje elektronkoncentration bevirker, at Fermi-energien bliver høj og elektronhastighederne dermed store.