- Forsiden
- It, teknik og naturvidenskab
- Fysik
- Elektrontilstande i faste stoffer
- krystal (Du er her)
krystal
- Verificeret
- Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.
Indholdsfortegnelse
Krystal. Hermann-Mauguin-symboler anvendes til at beskrive de 32 krystalklassers symmetri i et simpelt tegnsprog. 1 angiver ettalssymmetriakser, 2 totalssymmetriakser osv., 1̅, 2̅ osv. angiver inversionsakser, og m symmetriplan. 2/m (udtales to over m) angiver således en totalsakse vinkelret på et symmetriplan, 3m (udtales tre m) er en tretalsakse parallel med et symmetriplan. Symbolerne forenkles mest muligt; den orthorombisk holoedriske klasses fuldstændige beskrivelse 2/m 2/m 2/m forenkles fx til m m m, idet tre på hinanden vinkelrette symmetriplaner nødvendigvis må indeholde tre totalsakser: De ligger i skæringslinjerne mellem planerne. 23 udtales to tre osv. Tilsvarende symboler er udarbejdet for de 230 rumgrupper.
krystal, (af gr. krystallos 'is', af kryos 'kulde, frost'), fast tilstandsform af stof, fremkommet ved periodisk gentagelse af et atom eller en gruppe af atomer. Den regelmæssige opbygning er baggrunden for eksistensen af de karakteristiske krystalflader, der afgrænser krystallen. Krystaller inddeles i syv systemer med hver deres forskellige symmetriegenskaber. Inden for de syv systemer findes 14 såkaldte Bravais-gitre (se krystallografi).
Find bøger
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Mest læste artikler
Billeder
Krystal. Natriumklorid-krystallen er opbygget af Na+-ioner og Cl--ioner, der er anbragt skiftevis på et simpelt kubisk gitter. I krystallen er hver ion omgivet af seks nærmeste naboer med modsat ladning. For at tydeliggøre ionernes rumlige placering er deres radier vist i formindsket størrelse i forhold til deres indbyrdes afstand.
Krystal.
Krystal. De 14 Bravais-gitre karakteriseret ved de 3 primitive enhedsvektorer (længder og vinkler) og deres enhedsceller. Bravais-gitrene er opdelt i 7 forskellige typer (punktgrupper) alt efter deres rotationssymmetriegenskaber. Symbolforklaringen er angivet på den nederste figur.
Krystal. Den tætteste pakning af ens kugler (atomer) fremkommer ved først at anbringe et lag kugler tættest muligt i et plan (A). Næste lag anbringes med centrene over mellemrummene i første lag (fx punkterne B mærket med et plustegn). Tredje lag kan nu anbringes på to måder: enten med centrene over de mellemrum i første lag, som ikke blev anvendt i andet lag (punkterne C mærket med en prik), eller med samme placering som i første lag. Hvis pakningen fortsætter med samme systematik, fås i førstnævnte tilfælde et fladecentreret kubisk gitter og i andet tilfælde et heksagonalt gitter. I begge tilfælde har en kugle 12 nærmeste naboer, og 74% af rummet er fyldt med kugler.
Krystal. Hermann-Mauguin-symboler anvendes til at beskrive de 32 krystalklassers symmetri i et simpelt tegnsprog. 1 angiver ettalssymmetriakser, 2 totalssymmetriakser osv., 1̅, 2̅ osv. angiver inversionsakser, og m symmetriplan. 2/m (udtales to over m) angiver således en totalsakse vinkelret på et symmetriplan, 3m (udtales tre m) er en tretalsakse parallel med et symmetriplan. Symbolerne forenkles mest muligt; den orthorombisk holoedriske klasses fuldstændige beskrivelse 2/m 2/m 2/m forenkles fx til m m m, idet tre på hinanden vinkelrette symmetriplaner nødvendigvis må indeholde tre totalsakser: De ligger i skæringslinjerne mellem planerne. 23 udtales to tre osv. Tilsvarende symboler er udarbejdet for de 230 rumgrupper.
Viser 6 af 6 billeder
Filer
| Fil | Tilføjet af | |
|---|---|---|
| [+] 268374.801.svg (74.64 kB) Krystal. De 14 Bravais-gitre karakteriseret ved de 3 primitive enhedsvektorer (længder og vinkler) og deres enhedsceller. Bravais-gitrene er opdelt i 7 forskellige typer (punktgrupper) alt efter deres rotationssymmetriegenskaber. Symbolforklaringen er angivet på den nederste figur. | Admin 05/02/2009 | |
| [+] 350237.801.svg (3.71 kB) Krystal. Hermann-Mauguin-symboler anvendes til at beskrive de 32 krystalklassers symmetri i et simpelt tegnsprog. 1 angiver ettalssymmetriakser, 2 totalssymmetriakser osv., 1̅, 2̅ osv. angiver inversionsakser, og m symmetriplan. 2/m (udtales to over m) angiver således en totalsakse vinkelret på et symmetriplan, 3m (udtales tre m) er en tretalsakse parallel med et symmetriplan. Symbolerne forenkles mest muligt; den orthorombisk holoedriske klasses fuldstændige beskrivelse 2/m 2/m 2/m forenkles fx til m m m, idet tre på hinanden vinkelrette symmetriplaner nødvendigvis må indeholde tre totalsakser: De ligger i skæringslinjerne mellem planerne. 23 udtales to tre osv. Tilsvarende symboler er udarbejdet for de 230 rumgrupper. | Admin 05/02/2009 | |
| [+] 367233.801.svg (355.91 kB)
| Admin 05/02/2009 | |
| [+] 388054.801.svg (67.66 kB) Krystal. Natriumklorid-krystallen er opbygget af Na+-ioner og Cl--ioner, der er anbragt skiftevis på et simpelt kubisk gitter. I krystallen er hver ion omgivet af seks nærmeste naboer med modsat ladning. For at tydeliggøre ionernes rumlige placering er deres radier vist i formindsket størrelse i forhold til deres indbyrdes afstand. | Admin 05/02/2009 | |
| [+] 389166.801.svg (82.79 kB) Krystal. Den tætteste pakning af ens kugler (atomer) fremkommer ved først at anbringe et lag kugler tættest muligt i et plan (A). Næste lag anbringes med centrene over mellemrummene i første lag (fx punkterne B mærket med et plustegn). Tredje lag kan nu anbringes på to måder: enten med centrene over de mellemrum i første lag, som ikke blev anvendt i andet lag (punkterne C mærket med en prik), eller med samme placering som i første lag. Hvis pakningen fortsætter med samme systematik, fås i førstnævnte tilfælde et fladecentreret kubisk gitter og i andet tilfælde et heksagonalt gitter. I begge tilfælde har en kugle 12 nærmeste naboer, og 74% af rummet er fyldt med kugler. | Admin 05/02/2009 | |
| [+] 402778.801.svg (33.46 kB) Krystal. | Admin 05/02/2009 | |
| [+] ud_a_63849.mp3 (5.7 kB) Ingen beskrivelse | Admin 05/02/2009 |
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
Om artiklen
- Seneste forfatter
-
Redaktionen
05/02/2009 - Oprindelig forfatter
-
HSmi
31/01/2009
- Læst 4052 gange
- Redigeret 4 gange
- Kommenteret 0 gange
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki