lokalisering

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

lokalisering, kvantefysisk effekt, der forhindrer elektronernes frie bevægelse gennem et fast stof. Ifølge kvantemekanikken vil elektronerne i et fast stof befinde sig i kvantetilstande, hvor der til enhver position i rummet er knyttet en sandsynlighed for at finde elektronen netop der. I sædvanlige krystallinske stoffer, hvori atomerne er placeret i et regulært mønster, kan en elektron beskrives ved kvantetilstande, hvor der er lige stor sandsynlighed for at finde elektronen på et hvilket som helst atom i krystallen. Hvis atomerne derimod er tilfældigt placeret, kan sandsynligheden for at finde elektronen være koncentreret til et meget lille område, hvis udstrækning kaldes lokaliseringslængden.

Faste stoffer med lokaliserede elektroner vil være isolatorer, idet elektronerne kun kan bevæge sig gennem stoffet vha. termiske forstyrrelser, der kan flytte elektronerne fra en elektrontilstand til en anden. Elektrontilstande kan også lokaliseres i krystallinske stoffer, især i visse metaloxider. Her skyldes lokaliseringen den stærke frastødning elektronerne imellem. Denne sidste klasse af isolatorer kaldes Mott-isolatorer efter den britiske fysiker N.F. Mott.

Den amerikanske fysiker P.W. Anderson var den første, der i 1958 teoretisk beskrev lokalisering. Han fik sammen med Mott og en anden amerikansk fysiker, J.H. van Vleck, nobelprisen i fysik i 1976 for teoretiske arbejder med elektronstrukturen i magnetiske og uordnede systemer.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Oprindelig forfatter
PHede
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki