Jean le Rond d'Alembert

© Det Kongelige Bibliotek

Jean le Rond d'Alembert. Kobberstik efter maleri af Nicolas René Jollain. D'Alembert var hittebarn og fik navn efter det sted, hvor han blev fundet: ved den lille kirke Saint-Jean-le-Rond.

Jean le Rond d'Alembert, 16.11.1717-29.10.1783, fransk filosof, fysiker og matematiker, medlem af Académie des sciences fra 1741 og fra 1754 også af Académie française, der valgte ham til sekretær i 1772. Hans videnskabelige arbejder drejede sig fortrinsvis om den matematiske videreudvikling af Newtons mekanik. Han formulerede d'Alemberts princip i Traité de dynamique, Paris 1743, og gav vigtige bidrag til hydrodynamik, celest mekanik og teorien for svingende strenge. Endvidere beviste han d'Alemberts teorem om konvergens af uendelige rækker. Han tilhørte kredsen af oplysningsfilosoffer og samarbejdede med Diderot om udgivelsen af den store franske Encyclopédie; d'Alembert skrev indledningen og en række artikler om matematik og andre emner. Han var stærkt præget af Bacons erfaringsfilosofi, som var det erkendelsesteoretiske grundlag for encyklopædien. Han lagde dog også vægt på at opstille generelle, helst matematisk formulerede principper for de enkelte videnskaber og lagde ikke skjul på sin beundring for Descartes' rationalistiske metode. Heri var Diderot uenig, og det kom til et brud mellem dem, hvorefter d'Alembert forlod encyklopædien.