skalmodel

skalmodel, model til beskrivelse af atomers eller atomkerners opbygning med koncentrisk fordelte grupper af kredsende partikler, såkaldte skaller. Modellen er en forenkling, idet den udtrykker kræfterne mellem alle partiklerne ved et fælles, centralsymmetrisk kraftfelt eller potential, hvori partiklerne bevæger sig uden at påvirke hinanden, dog underkastet Pauliprincippet, således at der kun kan rummes én partikel i hver af potentialets kvantetilstande.

For atomer forklarer skalmodellen opbygningen af det periodiske system, bl.a. at ædelgasserne er særlig stabile og kemisk inaktive, idet de alle har stabile ydre skaller med otte elektroner.

For atomkerner betød tanken om et fælles potential for kernepartiklerne et brud med tidligere forestillinger om kernens struktur. Modellen kunne forklare, hvorfor visse såkaldt magiske atomkerner i særlig grad er stabile. Skalmodellen for kerner blev fremsat af J.H.D. Jensen og Maria Goeppert-Mayer i 1949. Se også atom, atomkerne og Bohr-Mottelsons atomkernemodel.