Foucaults pendul, (efter J.B.L. Foucault), svingende pendul, hvorved en stadig drejning af pendulets svingningsplan afslører jordklodens rotation; demonstreret af Foucault i 1851. Hans pendul blev et tilløbsstykke, da det blev ophængt under kuplen på Panthéon i Paris.
Drejningen af pendulets svingningsplan skyldes Jordens rotation, som giver anledning til Corioliskraften. Et pendul ophængt ved breddegraden b vil dreje svingningsplanen 360° inden for 24h/sinb . På nordpolen er sinb = 1, og en fuld drejning varer netop 24 h; ved ækvator er sinb = 0, og drejningstiden bliver uendelig, dvs. at svingningsplanen er stationær.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki