Heisenbergs ubestemthedsrelation

Verificeret: Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Heisenbergs ubestemthedsrelation, (efter W. Heisenberg, fremsat 1927), udtryk for en fundamental egenskab i kvantemekanik, som sætter begrænsningen for den klassiske fysiks gyldighed. I klassisk fysik vil fx en partikel på én gang kunne befinde sig på et bestemt sted med en bestemt impuls. Dette gælder imidlertid ikke i atomernes verden. Her er det ikke muligt at bestemme sted og impuls nøjagtigt på samme tidspunkt. Begge størrelser vil være "udtværede", ubestemte, på en sådan måde, at jo mere velbestemt den ene størrelse er, desto mere ubestemt er den anden. Produktet af stedudtværing og impulsudtværing er ifølge ubestemthedsrelationerne større end Plancks konstant. Niels Bohr omtalte sådanne egenskaber, for hvilke Heisenbergs ubestemthedsrelationer gælder, som komplementære.

Kommentarer

Hvad er en kommentar?

Find bøger


	Find Lydbøger hos Storytel		Find bøger på bogpriser.dk		Studiebøger på pensum.dk		E-bøger hos g.dk

Mest læste artikler

Redigering

Om artiklen

Seneste forfatter: Redaktionen
30/01/2009
Oprindelig forfatter: JLPe
30/01/2009

Emnetræ

Fysik
- Klassisk mekanik og kvantefysik
  - ...
  - Hamiltonoperator
  - Hamiltons bevægelsesligninger
  - harmonisk svingning
  - hastighed
  - Heisenbergs ubestemthedsrelation
  - henfaldstid
  - henførelsessystem
  - impuls
  - impulsmoment
  - impulssætningen
  - ...