isotopteknik

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Isotopteknik. Sporing af lækage i rørledninger. Ganske små lækager kan lokaliseres ved at pumpe en opløsning af den radioaktive isotop 82Br langsomt gennem systemet og skylle efter, indtil aktiviteten er skyllet ud af rørsystemet igen. Lækagen kan herefter detekteres på det sted, hvor den radioaktive opløsning er trængt ud af rørsystemet og stadig befinder sig efter udskylningen.

isotopteknik, anvendelse af radioaktive isotoper til løsning af tekniske problemer, hvor isotopernes udsendelse af ioniserende stråling udnyttes på forskellige måder:

Stof påvirker stråling

Svækkelsen af såvel beta- som gammastråling ved passage gennem stof muliggør berøringsfri bestemmelse af tykkelser (lige fra tykkelsen af cigaretpapir til tommetykke stålplader). Også væskestanden i lukkede beholdere kan bestemmes ved anbringelse af en radioaktiv kilde på den ene side af beholderen og en detektor på den anden side.

Stråling påvirker stof

Den stærkt ioniserende virkning af alfa- og betastråling benyttes ved en række processer til at forhindre opbygning af statisk elektricitet ved industriel produktion af papir, tekstiler og plastfolier. På lignende måde kan afsættelse af energi fra udsendelsen af ladede partikler give anledning til både fysiske og kemiske processer i udvalgte materialer. Brug af isotopbatterier i rumfartøjer såvel som sterilisation af injektionssprøjter og andet medicinsk udstyr, der ikke tåler varmebehandling, er eksempler på praktisk anvendelse af sådanne processer.

Stråling følger stof

Radioaktive isotoper har samme kemiske egenskaber som de tilsvarende stabile isotoper og følger derfor de naturligt forekommende grundstoffer gennem alle fysiske og kemiske processer. Dette muliggør bestemmelse af materialetransport i industrielle anlæg og strømningshastigheder i naturen. En vigtig anvendelse er desuden påvisning af lækager i længere rørsystemer eller på utilgængelige steder, hvor rørene er indstøbt i fx beton.

Stråling karakteriserer stof

Ved bestråling af et stof med neutroner i en reaktor bliver stoffet radioaktivt, og en måling af den udsendte stråling fortæller om stoffets sammensætning. Denne effekt anvendes såvel i den egentlige aktiveringsanalyse som til bestemmelse af et stofs oprindelse eller forhistorie ved arkæologiske eller kriminaltekniske undersøgelser.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Isotopteknik. Sporing af lækage i rørledninger. Ganske små lækager kan lokaliseres ved at pumpe en opløsning af den radioaktive isotop 82Br langsomt gennem systemet og skylle efter, indtil aktiviteten er skyllet ud af rørsystemet igen. Lækagen kan herefter detekteres på det sted, hvor den radioaktive opløsning er trængt ud af rørsystemet og stadig befinder sig efter udskylningen.

Viser 1 af 1 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+363157.801.svg (60.87 kB)

Isotopteknik. Sporing af lækage i rørledninger. Ganske små lækager kan lokaliseres ved at pumpe en opløsning af den radioaktive isotop 82Br langsomt gennem systemet og skylle efter, indtil aktiviteten er skyllet ud af rørsystemet igen. Lækagen kan herefter detekteres på det sted, hvor den radioaktive opløsning er trængt ud af rørsystemet og stadig befinder sig efter udskylningen.

Admin

05/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
05/02/2009
Oprindelig forfatter
KHey
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki