æteren, medium, hvori lyset tidligere formodedes at udbrede sig. Det blev opfattet som en usynlig, elastisk substans, som fyldte verdensrummet og alle tomrum mellem stof, og hvori lysbølger udbredte sig, på samme måde som lydbølger udbreder sig i alm. stof. Æterteorien var en del af grundlaget for J.C. Maxwells teori for elektromagnetismen, men med Michelson-Morley-eksperimentet og Einsteins relativitetsteori forsvandt æteren som fysisk begreb. I dag opfattes lysbølger og andre elektromagnetiske bølger som udbredende sig i det tomme rum.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki