infrarød stråling

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

infrarød stråling, elektromagnetisk stråling i bølgelængdeområdet mellem synligt lys (ca. 0,7 μm) og mikrobølger (ca. 1 mm).

Et opvarmet legeme udstråler energi i form af infrarød stråling, som derfor ofte betegnes varmestråling. Satellitfotografering med varmefølsomme kameraer af Jordens infrarøde udstråling i afgrænsede bølgelængdeintervaller er et vigtigt instrument til overvågning med såvel civile som militære aspekter. Også isolerede molekyler kan udstråle energi i form af infrarød stråling ved karakteristiske bølgelængder.

Infrarøde sensorer

Infrarøde sensorer er elektriske komponenter, der kan omsætte infrarødt lys til elektrisk strøm. Infrarøde sensorer, der reagerer på varmestråling fra kroppen, anvendes fx i forbindelse med overvågningsudstyr og udendørs belysning.

I pyrometre benyttes infrarøde sensorer til fjernmåling af meget høje temperaturer, fx i en smelteovn. Se også termografi.

Militært

Infrarød stråling. Russisk T62 kampvogn observeret vha. infrarød sensor, der måler i 8-14 μm-båndet og kan registrere temperaturforskelle på 0,1 °C. De varme områder findes især omkring kampvognens motorer. Optaget af Forsvarets Forskningstjeneste under et NATO-eksperiment.

Militært anvendes infrarødt materiel primært til observations- og sigtekikkerter samt i søgehoveder til fx luftværnsmissiler, der efter målfatning selv er i stand til at følge og ramme målet.

Ved anvendelse af scanningteknik kan der optages infrarøde billeder, hvor signaturer af varmeafgivende emner, fx personer, motorer eller bygninger, fremstår tydeligt i forhold til omgivelserne. Afhængigt af billedkvaliteten skelnes mellem detektion, genkendelse og identifikation. Detektion er en konstatering af tilstedeværelsen af et emne, genkendelse, at emnet fx er en kampvogn, og identifikation, at kampvognen er af en bestemt type.

Infrarød teknik kan anvendes i mørke, i usigtbart vejr, gennem røg eller gennem fx skovtykninger. Målingen af emners varmeafgivelse er passiv i den forstand, at det iagttagne ikke kan registrere, at der foregår måling, hvilket er af væsentlig militær betydning. Militært anvendes bølgelængdeområderne 3-5 μm og 8-12 μm.

Det forventes, at den teknologiske udvikling vil muliggøre militær anvendelse af infrarød sensorteknologi inden for yderligere en række områder, fx som supplement til radar og minesøgere.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Infrarød stråling. Russisk T62 kampvogn observeret vha. infrarød sensor, der måler i 8-14 μm-båndet og kan registrere temperaturforskelle på 0,1 °C. De varme områder findes især omkring kampvognens motorer. Optaget af Forsvarets Forskningstjeneste under et NATO-eksperiment.

Viser 1 af 1 billeder

Filer

FilTilføjet af 
[+364911.801.svg (114.15 kB)

Infrarød stråling. Russisk T62 kampvogn observeret vha. infrarød sensor, der måler i 8-14 μm-båndet og kan registrere temperaturforskelle på 0,1 °C. De varme områder findes især omkring kampvognens motorer. Optaget af Forsvarets Forskningstjeneste under et NATO-eksperiment.

Admin

05/02/2009

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
22/08/2012
Oprindelige forfattere
Hede
31/01/2009
JOH
31/01/2009
KjL
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki