kohærens

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

kohærens, (af lat. cohaerere 'hænge sammen'), inden for fysik en korrelation mellem to eller flere svingninger, fx lysbølger, der indebærer, at disse kan udvise interferens. En lyskilde, der udsender lys med veldefineret frekvens, har karakter af en perfekt bølge, hvis fase på et givet tidspunkt er korreleret med fasen på et vilkårligt senere tidspunkt. Lyset fra en sådan kilde har fuldstændig tidslig kohærens. Hvis lyskilden udsender et spektrum af frekvenser, er der kun fasekorrelation over et begrænset tidsinterval, kohærenstiden, og lyset fra en sådan kilde er delvis tidsligt kohærent. Den strækning, lysbølgen tilbagelægger i løbet af kohærenstiden, betegnes den longitudinale kohærenslængde og repræsenterer den afstand, over hvilken lyset bevarer sin karakter af en veldefineret bølge. Det hvide lys fra en elektrisk pære, der indeholder et bredt spektrum af frekvenser, har en longitudinal kohærenslængde på ca. 1 μm, mens lys fra de mest frekvensstabile lasere kan have en longitudinal kohærenslængde på over 100 km.

Den korrelation, der på et givet tidspunkt eksisterer på tværs af lysets udbredelsesretning, afspejler lysets rumlige kohærens. Afstanden, over hvilken en sådan korrelation eksisterer, betegnes den transversale kohærenslængde og er bestemt af lyskildens angulære udstrækning. Lyset fra en stjerne, der med god tilnærmelse kan opfattes som en punktformig lyskilde, har en meget høj grad af rumlig kohærens. Ved brug af sit stjerneinterferometer bestemte A.A. Michelson i 1890 den transversale kohærenslængde for lyset fra Betelgeuze i stjernebilledet Orion til ca. 3 m svarende til en angulær udstrækning på 0,047 buesekunder. Han kunne herudfra som den første bestemme diameteren af en stjerne (ca. 380 mio. km). Kohærensbegrebets betydning for astronomien er blevet udbygget gennem indførelsen af højereordens kohærens, der repræsenterer intensitetskorrelationer.

Kvantemekanikken adskiller sig fra den klassiske mekanik ved, at partikler tillægges bølgeegenskaber og derfor også udviser kohærens. En kohærent superposition indebærer, at fx et atom på samme tid kan være i flere fysiske tilstande med deraf følgende kvanteinterferenseffekter (se atominterferometri). Kohærensbegrebet optræder også i forbindelse med kollektiv opførsel af partikelsystemer, fx af elektroner i acceleratorer og i superledende materialer, eller af atomer i Bose-Einstein-kondensater og i superflydende materialer.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Oprindelige forfattere
JOH
31/01/2009
Moelm
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki