polarisation

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

polarisation, (afledn. af lat. polaris, af polus, gr. polos, se pol), i fysikken forskellige fænomener som karakteriseres ved, at en fysisk størrelse har en bestemt retning. Man taler om magnetisk polarisation, når et magnetisk materiales atomare magneter ensrettes; om elektrisk polarisation, når positive og negative ladninger danner dipoler; om polarisation af spin, når elementarpartiklers spin er ensrettet; om elektrokemisk polarisation, når der opstår en spændingsforskel mellem elektroderne i en elektrolytisk celle; samt om bølgers polarisation, som karakteriserer svingningsretningen i forhold til bølgens udbredelsesretning.

Polarisation af bølger

I en elektromagnetisk bølge, fx lys, svinger det elektriske felt altid vinkelret på udbredelsesretningen (transversal polarisation). I et retvinklet koordinatsystem betegnes udbredelsesretningen normalt som z-aksen. Når svingningen af den elektriske feltstyrke sker i én bestemt retning vinkelret på z-aksen, kaldes lyset lineært polariseret, og feltets komponenter langs x- og y-aksen svinger i fase med hinanden. Hvis den elektriske feltvektor roterer langs en cirkel i x-y-planen, kaldes lyset cirkulært polariseret. Her svinger feltets komponenter langs x- og y-aksen 90° ude af fase med hinanden. Højrecirkulært polariseret lys roterer omkring z-aksen med uret (ligesom gevindet på en højredrejet skrue). Hvis faseforskellen mellem feltets x- og y-komponenter er forskellig fra 0° og 90°, kaldes lyset elliptisk polariseret.

Polariseret lys findes overalt i naturen, fordi Solens lys polariseres gennem spredningsprocesser både direkte i atmosfæren og ved transmission gennem stof eller refleksion fra overflader (se fx Brewsters lov). Insekter benytter polariseret lys til at orientere sig ved. Dagslys udviser polarisation som funktion af Solens position, selv i overskyet vejr, hvor effekten kan benyttes til navigation.

Det menneskelige øje er polarisationsfølsomt, men opfattelsen af polarisation undertrykkes i fravær af træning. Naturlige refleksioner, der ofte stammer fra vandoverflader, kan reduceres ved brug af solbriller med polaroidfilter (se polarisationsfilter). Store vinduespartier, der observeres gennem polaroidsolbriller, viser et mønster, der skyldes, at spændinger i glasset påvirker lysets polarisationstilstand.

Også for andre bølgetyper taler man om polarisation. Seismiske og akustiske bølger er svingninger i stoffets tæthed (tryksvingninger). I gasser og væsker vil svingningsretningen altid være langs udbredelsesretningen (longitudinal polarisation). I faste stoffer forekommer derimod både longitudinal og transversal polarisation (se gitterdynamik).

Elektrisk polarisation

er en egenskab ved gasser, væsker og faste stoffer, der beskriver deres respons på et ydre påtrykt elektrisk felt. Feltet ændrer fordelingen af elektriske ladninger, således at der opstår et dipolmoment. Et statisk felt inducerer et statisk dipolmoment, som fører til en ændring af elektrontilstandenes energiniveauer proportionalt med kvadratet af det påtrykte felt (Stark-effekten).

Påtrykkes et tidsvarierende elektrisk felt, dannes oscillerende dipoler, der udsender elektromagnetisk stråling. Denne effekt benyttes i antenner, og den er baggrunden for, at lys spredes på stof.

Elektrokemisk polarisation

er et fænomen i elektrokemien. En elektrodes polarisation er defineret som forskellen mellem elektrodepotentialet ved en given elektrisk strømtæthed og uden en ydre elektrisk strøm. Polarisationen er med andre ord et elektrisk potentialfald i grænsefladen mellem en elektrode og en elektrolyt. Årsagen til potentialfaldet er, at elektrokemiske processer har en vis træghed, også i tilfælde af at processen forløber frivilligt, fx i et batteri.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Oprindelige forfattere
MoMo
01/02/2009
OPou
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki