refleksionsloven, optisk lov, der beskriver refleksion (spejling) af lys i grænselaget mellem to homogene medier med forskellige optiske egenskaber, fx luft til glas, luft til metal og glas til vand. Refleksionsloven siger, at den indfaldende stråle, den udgående stråle og normalen til grænsefladen ligger i samme plan (indfaldsplanet), og at vinklen mellem den indfaldende stråle og normalen (indfaldsvinklen) er lig med vinklen mellem den udgående stråle og normalen (udfaldsvinklen). Snells lov beskriver tilsvarende retningen af den del af bølgen, der transmitteres i grænselaget. Refleksionsloven og Snells lov gælder også for andre bølger end lys, bl.a. seismiske bølger.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki