ultraviolet stråling

ultraviolet stråling, UV-stråling, elektromagnetisk stråling i området mellem den violette del af det synlige lys og røntgenstråling. UV-stråling er så energirig, at den kan bryde kemiske bindinger, og dermed er den skadelig for levende celler. Hos mennesker kan UV-stråling medføre solblindhed, hudrødmen (jf. solbrændthed) og ved længere tids påvirkning evt. hudkræft. Den vigtigste fotokemiske proces, som UV-stråling fra Solen indgår i, er omdannelsen af ilt til ozon i den øvre atmosfære. Ved processen dannes et ozonlag, som beskytter biosfæren mod den hårdeste (mest energirige) UV-stråling fra Solen.

UV-stråling udsendes fra stof med temperaturer på 4000-5000 K eller fra elektriske lysbuer, og den har bølgelængder mellem ca. 10 nm og 400 nm. I området fra 10 nm til ca. 160 nm er absorptionen i luft så kraftig, at strålingen i praksis kun kan udbredes i vakuum; deraf udtrykket det vakuum-ultraviolette område.

UV-strålingens evne til at dræbe mikroorganismer benyttes til sterilisation af medicinsk udstyr, og den store absorption af strålingen i levende væv udnyttes ved brug af ultraviolette lasere som kirurgiske instrumenter. Se også højfjeldssol, solarium, fluorescens og spektroskopi.