Stevns Klint

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

  1. Geologi
  2. Billeder (2)
Stevns Klint.

© Philippe-Albert Hesselmann

Stevns Klint.

Stevns Klint, ca. 10 km lang kystklint, der begrænser halvøen Stevns mod øst. Kysterosion er særdeles aktiv langs næsten hele klinten, og med dens karakteristiske, overhængende profil forekommer der jævnlig ret voldsomme skred, selvom højden kun stedvis når mere end 40 m.o.h., fx ved Stevns Fyr. Således rev et skred i 1928 koret af Højerup Kirke. Det overhængende profil afspejler klintens geologiske opbygning med skrivekridt nederst og bryozokalk øverst. Begge bjergarter er forholdsvis bløde kalksten med ringe modstandskraft over for havets nedbrydning, men pga. bryozokalkens tykke, sammenhængende flintlag kan der opbygges overhæng på op mod 8 m.

Siden 1100-t. har bjergarterne i Stevns Klint været genstand for udnyttelse, idet bryozokalken helt op til 1900-t. har været savet ud til bygningssten, såkaldte limsten, til brug over store dele af Østsjælland. Også kalkbrænding har fundet sted, og i vore dage produceres store mængder skrivekridt som industrielt fyldmateriale til især papirproduktion.

Stevns Klint.

© Olav Sejerøe

Stevns Klint.

Geologi

Klinten eksponerer en komplet lagserie, der omfatter de yngste dele af Maastrichtien-etagen (ca. 71-65 mio. år før nu) og de ældste dele af Danien (ca. 65-60 mio. år). Her findes også et sort, få cm tykt lag af fiskeler, der markerer Kridt-Tertiær-grænsen. Toppen af Cerithiumkalken og de mellemliggende banketoppe af gråkridt er udviklet som en kraftig hærdningshorisont, der repræsenterer et kort tidsrum med aflejringsstop og erosion. Efter denne afbrydelse begyndte opbygningen af de meget iøjnefaldende bryozobanker, der er karakteristiske for Tidlig Danien. Bortset fra et tyndt dække af istidsaflejringer på toppen opbygger bryozokalken resten af lagsøjlen i Stevns Klint.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel		    Find bøger
på bogpriser.dk		    Studiebøger
på pensum.dk		    E-bøger
hos g.dk

 

Mest læste artikler

  1. C#
  2. Fl
  3. Lv
  4. CERS
  5. Sandford Fleming
  6. tidsmultiplex
  7. ITU
  8. sparagmit
  9. TNS Gallup
  10. Serge Haroche

Tags

Rediger tags
Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Redigering

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
23/11/2012
Ove Hermansen
29/08/2010
Redaktionen
16/03/2010
Oprindelig forfatter
EcHaa
02/02/2009
© Denne artikel må du ...

Emnetræ

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki